Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med grillet aubergine og squash og avocadosalat med vild agurk

Pizza med grillet aubergine og squash og avocadosalat med vild agurk

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225 grader, og sæt en bageplade eller bagesten i ovnen.

Rul pizzadejen ud på papiret (det kan gå i ovnen) og lad den temperere på køkkenbordet. 

Sæt en (grill)pande over blusset og varm den godt op.

Grøntsager
Skyl aubergine og squash og afdryp. Skær auberginen i ½ cm tykke skiver, kom dem i en sigte og drys med salt. Lad dem dryppe af i 5-10 minutter. Skær imens squash i ½ cm tykke skiver og pil hvidløg.

Vend squash med olivenolie, 1 presset fed hvidløg, salt og peber, og grill den let gylden på panden. Fortsæt med aubergineskiverne.

Pizza
Smag de mosede tomater til med salt, peber, olivenolie og 1 presset fed hvidløg. Fordel tomatsaucen på pizzabunden, drys revet ost over og fordel grillet squash og aubergine ovenpå.

Sæt pizzaen i ovnen og bag den gylden og sprød, 10-12 minutter. Hold øje, så den ikke bliver for mørk på toppen, inden den er bagt færdig.

Salat
Skyl salaten og agurken og afdryp. Pluk salaten i mindre stykker og anret på et lille fad. Skær den vilde agurk i tern. Flæk avocado, kasser sten og skær kødet i tern. Vend agurk og avocado sammen og krydr med limesaft, olivenolie, salt og sort peber. Fordel det over salaten

Servering
Servér den rygende varme pizza med den enkle salat til.

-