Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quesadillas med spinat og avocadosalsa

Quesadillas med spinat og avocadosalsa

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 avocado
  • ½ grøn citron
  • 1 tomat (rebellion)
  • 1 forårsløg (gem resten af bundtet til dag 4)
  • ½-1 chili (efter smag)
  • ½ løg
  • 1 pose spinat
  • 1 pakke tortilla-wraps
  • ½ pose revet gouda

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Avocadosalsa
Flæk avocadoen og fjern stenen. Skær kødet i små tern, dryp med citronsaft og skrab kødet ud af skallen med en ske. Skyl tomat, forårsløg og chili, og afdryp. Pil hvidløget. Skær tomaten i små tern, snit forårsløget i fine ringe og hak chilien og 1 fed hvidløg meget fint. 

Vend tomat og forårsløg sammen med avocado-tern og smag til med salt, citronsaft, ½-1 fed hakket hvidløg, olivenolie og lidt chili.

Grøntsager
Pil og hak løg og 1-2 fed hvidløg fint. Skyl spinaten godt, nip de groveste stilke af og snit den groft. 

Quesadilla-fyld
Varm en dyb pande op med lidt olie og sautér løg og hvidløg bløde og klare. Tilsæt spinaten og lad den blot falde sammen. Krydr med salt, finthakket chili og peber. Dryp det hele godt af i en sigte.

Quesadillas
Lun en tortillawrap på en varm pande uden fedtstof. Lad den få lidt farve og vend den. Fordel lidt revet Gouda og spinatsauté på wrappen. Drys lidt mere ost over, læg en anden wrap over og vend rundt. Tag quesadillaen af panden og gentag med resten af ingredienserne. 

Servering
Skær quesadillas i lagkagestykker og servér med avocadosalsa.

-