Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quesadillas med avocado-, grape- og chilisalsa

Quesadillas med avocado-, grape- og chilisalsa

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Avocado-, grape- og chilisalsa
Skær skallen og de hvide hinder af grapefrugten med en skarp kniv. Skær grapefrugten i fileter og pres saften, der sidder i hinderne, ud over. Flæk avocado, fjern stenene og skrab kødet ud af skallen med en ske. Skær kødet i tern og vend det med grapefileterne. Skær tomater i små tern. Vend det sammen, og smag til med salt, olivenolie, 1 fed finthakket hvidløg og lidt chili.

Grøntsager
Hak løg og 1-2 fed hvidløg fint. Skyl bladbederne godt, nip de groveste stilke af og snit dem groft. Varm en dyb pande op med lidt olie og sautér løg og hvidløg bløde og klare. Tilsæt bladbeder og lad den blot falde sammen. Krydr med finthakket chili, salt og peber. Dryp det hele godt af i en sigte.

Quesadillas
Lun en tortillawrap på en varm pande uden fedtstof. Lad den få lidt farve og vend den. Fordel lidt reven cheddar og bladbedesauté på wrappen. Drys lidt mere ost over, læg en anden wrap over og vend rundt. Tag quesadillaen af panden og fortsæt med den næste.

Servering
Skær quesadillas i lagkagestykker og servér med avocado-, grape- og chilisalsa.

-