Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rainbow rice bowl med melon og avocado-vinaigrette

Rainbow rice bowl med melon og avocado-vinaigrette

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 pose mungbønner
  • 1 avocado (halveret og udstenet)
  • 1-2 fed hvidløg (hakket)
  • ½ lime (saft)
  • 1/3 rød chili (finthakket)
  • ½-1 galiamelon (i små tern)
  • ½ bakke cherrytomater (i små tern)
  • ½-1 bakke rucola
  • 1/3 bundt forårsløg (fintsnittet)

Tjek at du selv har

  • Havsalt og sort peber
  • eddike (fx riseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Du skal lave en avocado-vinaigrette til din rice bowl. Vinaigretten skal have en cremet, men flydende konsistens, tyndere end guacamole, men tykkere end en almindelig vinaigrette. Tilsæt vand lidt ad gangen, endelig ikke for meget, og prøv dig frem.

1. Sæt vand over til ris. 

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl mungbønnerne, og kom dem i en gryde med vand uden salt (1 del bønner til 2 dele vand.) Kog dem under låg i ca. 20 minutter, og afkøl let.

4. Skyl og klargør grøntsagerne.

5. Kom avocadokødet i en blender, og tilsæt hvidløg, limesaft og lidt vand. Kør det til en glat, cremet dressing. Smag til med salt, peber og finthakket chili.

6. Vend ris og mungbønner sammen, og smag til med salt og lidt eddike, gerne riseddike.

Servering
Anret lune ris og mungbønner i en stor skål. Top med melon, tomater, rucola og fintsnittet forårsløg. Fordel striber af avocado-vinaigrette over, og server.

-