Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ravioli med cashew-spinatpesto og lun topping

Ravioli med cashew-spinatpesto og lun topping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose cashewnødder
  • 1 pose spinat
  • 1 stykke parmesan
  • ½ bakke cherrytomater
  • 2 røde peberfrugter
  • ½ chili
  • 2 pakker ravioli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike

Sådan gør du

Cashew-spinatpesto
Rist cashewnødderne gyldne på en pande, og afkøl. Pil hvidløg. Skyl og afdryp spinaten godt, og hak den groft. 

Blend 2 fed hvidløg, ristede nødder, salt og lidt olivenolie til en ensartet masse. Tilsæt halvdelen af spinaten og evt. mere olie (ca. 2 dl i alt), og kør videre, så det bliver til en grov pesto. Vend reven parmesan i (gem lidt til at rive over retten), og smag til med salt og sort peber.  Gem 1/3 af pestoen til dag 3, opbevar på køl.

Sæt 2-3 liter vand over til ravioli.

Topping
Skyl og afdryp tomater og peberfrugter. Skær tomaterne i kvarte og peberfrugterne i både. Mas 1 upillet fed hvidløg med siden af en kniv. Skyl og hak lidt chili fint. 

Varm en pande godt op med lidt olivenolie, tilsæt hvidløg og peberfrugt, og sauter et par minutter. Tilsæt cherrytomater, og varm dem igennem. 

Vend resten af spinaten i tomat-peberfrugtblandingen lige inden servering, og krydr med salt, peber, chili og 1-2 spsk. eddike. 

Ravioli
Kom ravioli i det spilkogende vand, og tilsæt salt. Kog den mør, ca. 3 minutter. Dræn vandet fra, men lad lidt hænge ved, så pastaen ikke klistrer. Kom ravioli i en skål, og vend den med pestoen.

Servering
Server ravioli med pesto i dybe tallerkner, riv lidt parmesan over, og top med lune peberfrugter og tomater.


HUSK: Kom kikærterne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem trække til dag 2.

-