Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødbede-hirsetaboulleh med rosiner, ristede solsikkefrø og svampe

Rødbede-hirsetaboulleh med rosiner, ristede solsikkefrø og svampe

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Rødbeden er kalorielet, fiberrig og gavner både talje og fordøjelse. Herudover er den rig på jern, C-vitamin og en lang række vigtige mineraler og sporstoffer. Som alle grove rødder mætter rødbeder også godt pga. sine gode kostfibre. Og så er rødbeden smuk og skøn både rå, kogt, bagt, stegt og syltet.

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som de skal bruges i opskriften.

1. Sæt vand over til hirse.

2. Skyl hirsen, og kom den i en gryde. Tilsæt ½ bouillonterning og kogende vand (2 dele vand til 1 del hirse), og kog under låg i 10 minutter. Smag til med salt, og lad det trække i 5 minutter. Dræn evt. overskydende vand fra.   

3. Læg svampene med bunden opad på en tallerken. 

4. Rør en marinade af saften af ½ citron, lidt presset hvidløg, salt, peber og 2 spsk. olivenolie, og dryp den over svampene.

5. Rist solsikkekernerne på en tør pande, til de dufter og er let gyldne. Tag kernerne af, og tør panden af.

6. Varm panden op igen, og steg svampene gyldne og møre i lidt olie.

7. Vend de revne rødbeder i den lune hirse. Tilsæt rosiner og æbletern, og smag til med saften af ½ citron, olivenolie, salt og peber.

Servering
Anret rødbede-hirsetaboulleh på et fad, og top med rucola og ristede solsikkekerner. Læg de stegte svampe på toppen, og spis.

-