Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Risnudler med broccoli, jordnødder og tamari

Risnudler med broccoli, jordnødder og tamari

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordnødder
  • 1 pakke brune risnudler
  • ½ bundt løg med toppe (i smalle både – toppene fintsnittede)
  • ½ bundt gulerødder (i tynde, skrå skiver)
  • 1 broccoli (i buketter – stokken i stave)
  • 2 fed hvidløg (finthakkede)
  • 1 chili (finthakket)
  • 1 brev tamari

Tjek at du selv har

  • eddike

Sådan gør du

Køkkennote: Husk, når du ordner din broccoli, at stokken også kan spises (den er faktisk virkelig lækker). Skræl den (der sidder en grov hinde, der ikke er sjov at tygge i), og skær den i stave.


1. Sæt ca. ½ liter vand med lidt salt over til risnudler.

2. Skyl og klargør grøntsagerne.

3. Rist jordnødderne gyldne på en tør pande. 

4. Kom nudlerne i det kogende vand, sænk varmen, og lad dem trække på kogepunktet i 3 minutter. Skyl dem derefter under den kolde hane, og afdryp i en sigte.

5. Varm en wok op, tilsæt olie, og kom løgbåde, gulerødder og broccoli i wokken. Steg det hele sprødmørt, 4-5 minutter.

6. Tilføj hvidløg og chili til wokken, steg lidt, og smag til med salt.

7. Kom de afdryppede risnudler i wokken til broccoli og grønt. Varm igennem, og smag til med tamari, chili og lidt eddike.

Servering
Anret nudler og grønt i store skåle, og drys med løgtoppe og jordnødder.

-