Samosa med kartoffel, spinat og spidskommen, salat og yoghurtdressing
Opskrift
Ingredienser
-
2 løg
-
1 brev spidskommen
-
½ rulle gedeost
-
2 pakker forårsrulledej fuldkorn
-
2 hjertesalat
-
½ bakke frilandstomater
-
2 bægre yoghurt
Tjek at du selv har
-
havsalt og sort peber
-
olie
Sådan gør du
Kartofler (kog dem gerne dagen før)
Skur kartoflerne og kom dem i en gryde med kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog kartoflerne i 15 minutter, og lad dem trække færdig i vandet. Lad dem afkøle.
Grøntsager
Skyl spinaten og afdryp. Pil løg og hvidløg. Skær kartoflerne i mundrette stykker.
Samosafyld
Hak løg og 3 fed hvidløg fint, og hak spinaten groft. Sauter løg og hvidløg klare i lidt olivenolie på en pande. Drys spidskommen over og steg videre i 1 minut. Tilsæt de kogte kartofler og steg dem gyldne. Vend spinaten i og steg, til den falder sammen på panden. Smag til med salt og peber, kom det hele i en skål og smuldr gedeost i.
Samosa
Klip dejpladerne over på midten, så du får små, aflange stykker. Fyld og fold dem som vist i tippet på første side. Steg dem i rigelig olie på en pande, eller pensl dem med olie og bag dem i ovnen i 10-12 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Salat og yoghurtdressing
Skyl salat og tomater, og afdryp. Del salaten i mindre stykker og skær tomaterne i små tern. Rør yoghurten med 1 fed presset hvidløg, salt, sort peber og lidt spidskommen.
Server de sprøde samosaer med salat og yoghurtdressing.
Husk: Kog og mariner æg til i morgen. Se opskrift på dag 3.