Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med kartofler, spidskommen og gedeost

Wraps med kartofler, spidskommen og gedeost

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 pose spinat
  • 1 løg
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 rulle gedeost
  • ½ romainesalat
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 pose gulerødder
  • 2 pakker tortilla-wraps

Tjek at du selv har

  • eddike
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Kartofler og grøntsager
Skur kartoflerne og kom dem i en gryde med kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog kartoflerne møre, hæld vandet fra og afkøl. Skyl imens spinaten og afdryp. Pil løg og hvidløg. Skær kartoflerne i mundrette stykker.

Fyld
Hak løg og 2 fed hvidløg fint, og spinaten groft. Sauter løg og hvidløg klart i lidt olivenolie på en pande. Drys spidskommen over og steg videre i 1 minut. Tilsæt de lune kartofler og steg dem gyldne. Vend spinaten i og steg, til den falder sammen på panden. Smag til med salt og peber, kom det hele i en skål og smuldr gedeost i.

Salat

Skyl salat og cherrytomater, og skur gulerødderne. Del salaten i mindre stykker og halver tomaterne. Riv gulerødderne groft eller skær dem i strimler. Rør en dressing af lidt eddike, salt, peber, 1 fed presset hvidløg og olivenolie. Vend dressingen med salat, gulerødder og tomater, og anret på et fad. 

Tortilla-wraps

Lun wrapsene på en tør, varm pande. 

Servering
Fyld wrapsene med kartoffel-spinatfyld og spis salaten til. 

-