Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sloppy Joe med chili-mungbønnesauce og kålsalat

Sloppy Joe med chili-mungbønnesauce og kålsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 portion mungbønner (udblødte)
  • 1 alm. løg (finthakket)
  • 3 fed hvidløg (2 fed finthakket – 1 fed presset)
  • ½ pose gulerødder (1 finthakket, resten groft revet)
  • ½ chili (finthakket)
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • ½ citron (saft)
  • ½ spidskål (fintsnittet)
  • ½ stængel bladselleri (fintsnittet)
  • 1 løgtop (fintsnittet – gem selve løget til dag 3)
  • 1 hotdog-brød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Sloppy Joes er traditionelt lavet af stegt kød, godt krydret og fyldt i et hotdog-brød – virkelig snasket og ikke videre sundt. Denne veganske version er super dejlig, stadig snasket, men meget sundere og grønnere. Smag endelig saucen godt til, den må gerne være stærk og tæt i smagen.

1. Kog mungbønnerne møre i vand uden salt (1 del mungbønner til 2 dele vand). Kog under låg i  ca. 20 minutter, tilsæt salt, og lad bønnerne trække i 5 minutter.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

3. Sauter løg, 2 fed finthakket hvidløg, 1 finthakket gulerod og lidt chili klart og let mørt i lidt olie.

4. Hæld cherrytomatsauce på, og lad det småsimre i 5 minutter.

5. Rør en dressing af citronsaft, 1 fed presset hvidløg, salt, peber og olivenolie.

6. Kom de møre mungbønner i saucen, kog igennem og smag til med salt, peber og chili.

7. Vend kålen med reven gulerod, bladselleri, løgtop og dressing. Smag til og anret kålsalaten på et fad.

8. Lun hotdog-brødet på en brødrister.

Servering
Flæk brødet, og prop det med chili-mungbønnesauce. Server straks, og spis kålsalat til.

-