Sød kartoffelsuppe med jordnødder og quesadillas
Opskrift
Ingredienser
-
1/4 af løgene
-
1/3 chili
-
1 terning bouillon
-
1 pose jordnødder (gem halvdelen af de spicy jordnødder til dag 3)
-
1 citron
-
2 tortilla-wraps
-
½ pose revet gouda
-
1 bæger creme fraiche 18 %
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Grøntsager
Skræl de søde kartofler og skær dem i tern. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. Hak chili meget fint - fjern evt. frøstol og kerner, så er den ikke så stærk.
Sød kartoffelsuppe
Varm en tykbundet gryde op med olivenolie og sauter løg, hvidløg og søde kartofler, 5-10 minutter, uden at det tager farve. Dæk med vand, tilsæt bouillon og lad det simre i ca.15 minutter, til alt er mørt. Blend suppen med en stavblender og smag til med lidt chili, revet citronskal, citronsaft, salt og peber.
Spicy jordnødder
Varm en pande godt op med lidt olivenolie. Rist jordnødderne gyldne og drys med finthakket chili, salt og lidt citronsaft. Rist nødderne tørre og sprøde. Afkøl let og hak dem groft. Gem halvdelen til dag 3.
Quesadillas
Lun en tortilla-wrap på en varm pande uden fedtstof. Lad den få lidt farve og vend den. Fordel revet gouda på wrappen, læg en anden wrap ovenpå og vend rundt. Varm tortillaen igennem, lad den få farve og tag den af panden. Skær den i kvarte.
Servering
Server den søde kartoffelsuppe i store skåle, top med en klat creme fraiche samt spicy jordnødder og spis quesadillas til.
Husk: Hæld vand på de sorte bønner og lad dem stå på køkkenbordet til dag 2.