Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sort bønnesuppe med avocadotopping og lune baguetter

Sort bønnesuppe med avocadotopping og lune baguetter

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion sorte bønner (kogt dagen før)
  • 1 løg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 chili
  • 1 terning bouillon
  • 2 surdejsbaguetter
  • ½ bakke tomater
  • 1 avocado
  • 1 bæger yoghurt naturel

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Sorte bønner
Tag de kogte bønner ud af køleskabet.

Tænd ovnen på 200 grader.

Grønt
Pil løg og hvidløg, skur gulerødderne, og hak det hele groft. Hak halvdelen af chilien fint, og skær resten i tynde ringe.

Varm en gryde op med lidt olie, og sauter løg, hvidløg, gulerødder og 1 tsk. finthakket chili i et par minutter. Kom de kogte bønner i gryden, og hæld kogevand (fra bønnerne) på, til grønt og bønner er dækket. Tilsæt 1 terning bouillon, og lad suppen småsimre i 10 minutter.

Baguetter
Stænk baguetterne med vand, og bag dem gyldne og sprøde i ovnen i 10-12 minutter.

Avocadotopping
Skyl tomaterne, afdryp og skær dem i små tern. Flæk avocadoen, kasser stenen, og skær kødet i små tern. 

Vend avocadokødet med tomaterne, og smag til med lidt eddike, finthakket chili, olivenolie, salt og sort peber.

Suppe
Blend bønnesuppen, glat eller chunky efter smag, med en stavblender. Smag til med salt, peber og chili.

Servering
Anret suppen i store skåle, kom en klat yoghurt i, top med avocadotopping, drys med chiliringe, og server med lune baguetter.



.


-