Sorte bønner med pralbønner og smilende æg
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
olivenolie
-
Evt. lidt urter
-
½ bakke cherrytomater
-
1 løg
-
2 æg
-
1 bæger sorte bønner
-
½ salathoved
-
Salt og peber
-
½ bundt pralbønner
-
Evt. 2 fed hvidløg
Sådan gør du
Sorte bønner
Skyl bønnerne og kog dem i frisk vand, evt. med urter og 2 fed hvidløg. De skal koges møre men må ikke sprække. Kog dem under låg ved middel varme i ca. 30 minutter. Sluk for varmen og lad bønnerne trække 5 minutter.
Grøntsager
Snit løg i tynde skiver. Nip bønnerne og skær dem i mindre, skrå skiver. Damp bønnerne i 1-2 dl saltet vand i ca. 2 minutter.
Skyl og afdryp salat og cherrytomater. Halvér tomaterne og skær salaten i smalle både.
Rør en dressing af eddike, salt, peber og olivenolie. Dræn vandet fra de varme bønner og vend dem med dressingen. Afkøl dem let og vend med grøntsagerne.
Æg
Kog vand op til æggene. Kom lidt salt i vandet og kom æggene i det kogende vand. Lad dem koge 5-6 minutter. Afkøl dem i koldt vand, pil dem og halvér dem.
Servering
Anret bønnesalaten på et fad med halve æg ovenpå.