Spicy suppe med ris, silkentofu og æg
Opskrift
Ingredienser
-
3-5 æg
-
½ pakke silkentofu (i små tern)
-
1 brev bangkok-krydderiblanding
-
1 løg med top (fintsnittet, og toppen i tynde ringe)
-
1 portion kogte ris (kogt på dag 2)
-
1 lime (i både)
-
ingefær (efter smag - revet til suppen og fine stave til drys)
-
½ bundt frisk koriander
Sådan gør du
Køkkennoter: Brug også broccolistokken i din suppe. Den smager super godt, lidt som grønne asparges. Stokken kan have en lidt grov skræl, så den skal lige skrælles og så skæres i tynde stave.
Piissst, hvis du ønsker en kraftigere og knap så spicy smag, kan du spare lidt på bangkok-krydderiet og erstatte det med lidt grøntsagsbouillon.
1. Kog 1,2 liter vand til suppe og æg, gerne i en elkedel.
2. Kom æggene i 4 dl kogende vand, og kog dem i 5 minutter. Afkøl dem.
3. Skyl og klargør grøntsagerne.
4. Skær tofuen i tern.
5. Rør bangkok-krydderiet ud i 1 liter kogende vand.
6. Varm en rummelig gryde op med lidt olie, og sauter grøntsager og hvidløg i et par minutter.
7. Hæld det kogende krydderivand på, tilsæt de kogte ris, og kog det akkurat igennem.
8. Smag til med salt, limesaft, revet ingefær og evt. mere hvidløg.
9. Pil æggene, og halver dem.
Servering
Anret tofutern og æg i store skåle, og øs suppe og grønt over. Top med ingefærstave og koriander, og server limebåde til.