Spicy butternutsuppe med ristede græskarkerner og lune ølandsboller
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion pizzadej (lavet dag 1)
-
1/4 af løgene
-
1/3 af ingefæren
-
1 chili
-
1 terning bouillon
-
1 luesia-peberfrugt
-
½ pose græskarkerner
-
1-2 tsk. peanutbutter (resten)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Tag dejen ud af køleskabet og vend den ud på et meldrysset bord. Lad den temperere.
Grøntsager
Skræl butternut-squashen og flæk den på langs. Skrab kernerne ud, kasser dem og skær græskarkødet i tern. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. Skyl ingefær og chili, og hak det fint.
Tænd ovnen på 200 grader.
Suppe (kogning)
Varm en tykbundet gryde op med olivenolie og sauter løg, hvidløg og græskar i 5-10 minutter. Dæk med vand, tilsæt lidt ingefær og 1 terning bouillon, og lad det hele simre i 15-20 minutter, til alt er mørt.
Boller
Ælt imens dejen igennem og form den til 2 boller. Sæt dem på en plade og lad dem efterhæve i 10 minutter. Stænk dem med lidt vand og bag dem sprøde i ovnen i 12-15 minutter.
Bagt peberfrugt
Skyl peberfrugterne og skær dem i både. Vend bådene med olivenolie, salt og peber. Læg dem i et lille fad og bag dem møre i ovnen i ca. 15 minutter.
Græskarkerner
Kom græskarkernerne i et andet fad og vend dem med lidt olivenolie og salt. Sæt fadet i ovnen og bag dem sprøde, 6-8 minutter.
Suppe (tilsmagning)
Blend suppen med en stavblender og smag til med lidt ingefær, chili, lidt peanutbutter, lidt revet skal og saft af satsuma, salt og peber.
Servering
Server butternutsuppen i store skåle, top med bagte peberfrugter og græskarkerner, og spis de lune boller til.
HUSK: Hæld vand på kikærterne og lad dem stå på køkkenbordet til dag 3.