Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spinatlasagne med hytteost og salat

Spinatlasagne med hytteost og salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • ½ stængel bladselleri
  • 1 pose spinat
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 pakke friske lasagneplader
  • 1 bæger hytteost
  • ½ salat
  • 1 forårsløg
  • ½ lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • sukker

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.

Grøntsager
Pil løg og hvidløg, og skær begge dele i små tern. Skyl og afdryp bladselleri og spinat. Skær bladsellerien i små tern og hak spinaten groft.

Tomatsauce
Sautér bladselleri, løg og halvdelen af hvidløget i lidt olie i en gryde. Kom de mosede tomater og 1-2 dl vand ved, og lad det småkoge i 10 minutter. Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Lasagne
Sautér spinaten, til den falder sammen, og tilsæt resten af det hakkede hvidløg. Krydr godt med salt og peber. Lad spinaten dryppe af for væske i en si.

Kom lidt tomatsauce i bunden af et fad, læg lasagneplader over, derefter spinat og tomatsauce. Gentag med resten af ingredienserne og slut af med hytteost. Dæk lasagnen med bagepapir og bag den i 20-25 minutter. Fjern papiret og bag lasagnen lidt mere, til den er gylden på toppen.

Salat
Skyl imens salat og forårsløg. Afdryp salaten og pluk den i mindre stykker. Snit forårsløget i tynde ringe. Vend salat og forårsløg med en dressing af limesaft, salt, peber og olivenolie. 

Servering
Servér spinatlasagnen med grøn salat.

-