Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte ris a la Bangkok med grønt og æg

Stegte ris a la Bangkok med grønt og æg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte ris (kogt dagen før)
  • 2 løg (i smalle både)
  • ½ sommerkål (fintsnittet)
  • 2 røde peberfrugter (i strimler)
  • ½-1 bangkok-krydderiblanding
  • 3-4 æg
  • ½ chili (i tynde ringe)
  • ½ citron (saft)
  • 1 bakke cherrytomater (i halve)
  • ½ bundt koriander

Sådan gør du

Køkkennote: Bangkok-krydderiblandingen smager af varme og Thailand. Blandingen er ikke specielt stærk, men prøv dig alligevel frem. Det er ærgerligt, hvis retten bliver for stærk, så start med ½ brev, og smag til. Bangkok-mixet indeholder: kokosmel, ingefær, hvidløg, chili, koriander, citronmyrtel og citrongræs.

1. Tag de kogte ris ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

3. Varm en stor pande op med olie, og sauter løg og hvidløg klart.

4. Tilsæt sommerkål og peberfrugt, og steg endnu et par minutter.

5. Vend de kogte ris i, og steg dem gennemvarme, i 4-5 minutter.

6. Drys lidt bangkok-krydderi over, og vend godt rundt.

7. Skub ris og grønt over på den ene halvdel af panden, og slå æggene ud på den anden halvdel af panden. Rør æggene sammen, og lad dem sætte sig til blød røræg.

8. Vend æggene sammen med ris og grønt, og smag til med bangkok-krydderi, chili, salt, peber og citronsaft.

Servering
Vend tomaterne i, og anret i tre skåle. Top med lidt chili og koriander, og server.

-