Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burgere med portobello og gedeoste, avocadocreme og sprøde løgringe

Burgere med portobello og gedeoste, avocadocreme og sprøde løgringe

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ hjertesalat
  • ½ bakke cherrytomater
  • ½ agurk
  • ½ lime
  • 1 pakke gedeost i olie
  • 1 løg (vælg det største)
  • 2 burgerboller
  • 1 avocado
  • 1 bæger creme fraiche 18 %
  • 1-2 fed hvidløg
  • ½ chili

Tjek at du selv har

  • vegetabilsk olie
  • hvedemel
  • salt og sort peber
  • ketchup, sennep, mayo eller andet

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.

Grøntsager
Skyl grøntsagerne og afdryp. Del salaten i blade og læg dem på et fad. Skær cherrytomater i kvarte og agurk i skiver, og læg også det på fadet. Rens svampene med en lille børste og læg dem i et ovnfast fad med stokken opad. Pil hvidløget. Dryp svampene med lidt olivenolie og limesaft, og drys med knust hvidløg, salt og peber. Kom brud af gedeost ned i svampene.

Løg
Pil løget og skær det i tynde skriver, gerne på et mandolinjern. Del skiverne i ringe og vend dem i mel. Kom vegetabilsk olie i en gryde eller en dyb pande og varm den godt op.

Portobello-"bøffer" og burgerboller
Stil fadet med portobellosvampene i ovnen. Stænk bollerne med lidt vand og kom også dem i ovnen. Bag begge dele i ca. 10 minutter.

Avocadocreme
Flæk avocadoen, kassér stenen og skrab kødet ud. Mos det med en gaffel og rør det med creme fraiche. Smag til med limesaft, presset hvidløg, finthakket chili, salt og sort peber.

Sprøde løgringe
Kom løgringene i den varme olie og steg dem let gyldne og sprøde. Tag dem op af olien, drys med fint salt og dryp dem af på køkkenrulle.

Servering
Flæk bollerne og anret dem, portobello-"bøffer", avocadocreme og løgringe på fadet med salat eller på tallerkner. Tilføj evt. ketchup, sennep, mayo og andet snask efter smag. Byg selv din burger ved bordet.


-