Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Blød polenta med parmesan, kyllingekødboller og spinat

Blød polenta med parmesan, kyllingekødboller og spinat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose spinat
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke ferske kyllingepølser
  • 2 poser polenta
  • 1 bakke tomater (i mundrette stykker)
  • 1 stykke parmesan (revet)
  • 2 bakker rucola

Tjek at du selv har

  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: Nip ikke alle stilke af spinaten, kun de allergroveste, samt roden.

1. Sæt en gryde med 1 liter vand over til polenta.

Skyl og klargør grøntsager, efterhånden som du skal bruge dem i opskriften.

2. Varm en pande op med olivenolie, og steg spinat og hvidløg, til spinaten akkurat falder sammen. Tag det af varmen, og tør panden af.

3. Klem farsen ud af pølserne, og form den til små kødboller. Varm panden op igen, og steg kødbollerne i olivenolie i 4-6 minutter, til de er gennemstegte.

4. Drys polenta i det kogende vand, og rør godt. Kog polentaen glat og cremet, 4-5 minutter. Smag til med salt og peber.

5. Vend tomaterne med olivenolie, salt og peber.

6. Pisk revet parmesan i den varme polenta, smag gavmildt til med salt og peber, og juster evt. konsistensen med 1-2 dl vand og lidt olivenolie, hvis den er for fast.

7. Vend tomater med rucola og lidt eddike lige inden servering.

Servering
Anret blød polenta i dybe tallerkner, top med fjerkræskødboller og stegt spinat, og spis tomatsalat til.

-