Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med agurkecreme, kartofler og salat med pære

Fiskefrikadeller med agurkecreme, kartofler og salat med pære

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 3 snackagurker (i små tern)
  • 1 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 rød batavia-salat (groft plukket)
  • 1 pære (i tynde både)
  • 1 pakke fiskefars
  • ½ bundt gulerødder (i stave)

Tjek at du selv har

  • eddike
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Klargør kartoflerne, og kom dem i en gryde. Tilsæt salt, og hæld kogende vand på, til det dækker. Kog kartoflerne i ca. 12 minutter, sluk for varmen, og lad dem trække færdig.

3. Klargør resten af grøntsagerne.

4. Rør yoghurten med halvdelen af agurketernene, hvidløg, salt og peber.

5. Vend salaten med lidt eddike, olivenolie, salt og peber. Anret salaten på et fad, og top med pære og resten af agurketernene.

6. Form farsen til fiskefrikadeller, og steg dem i olivenolie, og evt. lidt smør, 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.

7. Anret snackgulerødder i en skål.

Servering
Server fiskefrikadeller med agurkecreme, kartofler og salat med pære.

-