Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelsalat med søkogte rejer, blancherede ærter, asparges og karsecreme

Kartoffelsalat med søkogte rejer, blancherede ærter, asparges og karsecreme

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose kartofler (skrubbede)
  • ½ pakke søkogte rejer
  • ½ bakke ærter (bælgede)
  • ½ bundt grønne asparges (i 2 cm store stykker)
  • 1 rød miniromainesalat (fint snittet)
  • 1 løg med top (løgene i tynde både, toppene snittet fint)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½ bakke karse
  • ½ citron (i både)

Tjek at du selv har

  • sennep
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Søkogte rejer bliver kogt på båden, umiddelbart efter de er fanget, og bliver derefter frosset ned. Det er med til at bevare smagen, og det betyder, at rejerne er friske og klar til at blive pillet, så snart de lander hos dig. Kom dem alligevel i en sigte og hæld koldt vand over, inden du piller dem.

Gem halvdelen af rejerne på køl til frokosten dagen efter (de må ikke nedfryses igen) - de er gode på en rejemad eller i en frisk salat, evt. med de overskydende ærter. Ærterne kan du også nyde som en hurtig, sund snack.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne. 

2. Kom kartoflerne i en gryde med letsaltet vand, og kog dem møre, 10-12 minutter. Lad kartoflerne trække færdig, ca. 5 minutter. Afdryp og afkøl.

3. Skyl og pil rejerne. 

4. Bring en lille gryde med vand i kog. Kom ærter og asparges i gryden, og kog i 1 minut. Afdryp. 

5. Skær de kogte kartofler i skiver, og vend dem med 1½ tsk. olivenolie.

6. Vend kartoflerne med salat, asparges, ærter og løg (+ top).

7. Rør yoghurten med 1 tsk. sennep og klippet karse. Smag karsecremen til med salt og peber. 

Servering 
Anret kartoffelsalaten på et fad, og krydr med salt og peber. Top med rejer, og dryp karsecreme over. Server citronbåde til. 

-