Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kebabspyd med quinoa, sprød salat og gulerodssalsa

Kebabspyd med quinoa, sprød salat og gulerodssalsa

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose gulerødder (i små tern)
  • 1 chili (finthakket)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 bundt mynte (hakket)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 hjertesalat (delt i blade)
  • 1 portion kogt quinoa (fra dag 4)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, salt og eddike (fx æbleeddike)
  • grillspyd

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg foreslår, at du bruger en grill til tilberedningen af kød og grønt. Har du ikke en grill, eller er vejret ikke grillvejr, kan du bruge en grillpande eller en almindelig stegepande.

Bruger du træspyd, så læg dem i blød i en skål med koldt vand 15-20 minutter, før de anvendes til kødet. Dette gør, at træet ikke brænder på grillen. Har du ikke grillspyd, kan du også bare stege kødet på en varm pande.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

2. Vend gulerødderne med chili, hvidløg og 1 tsk. eddike. Drys hakket mynte over, og krydr med salt.

3. Rør kødet med marrakech-krydderiblanding og salt. Form kødet til små, aflange kebabber, og fordel dem på spyd.

4. Grill kebabspyddene på en varm grill eller grillpande (du kan også bruge en almindelig stegepande  pensl den da med lidt olie, inden du steger), til kødet er gennemstegt, 8-10 minutter, alt efter tykkelsen på kebabberne.

Servering
Anret salatblade på et fad, top med quinoa, og server med kebabspyd og gulerodssalsa. 

-