Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksekød i grøntsags-kokossauce og ris

Oksekød i grøntsags-kokossauce og ris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 løg (i tern)
  • 1-2 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 rød peberfrugt (i strimler)
  • 1 halv spidskål (i strimler)
  • 1 pakke okse-wokstrimler
  • Saften af 1 lime

Tjek at du selv har

  • karry

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne.

4. Opvarm en gryde med olie, og steg løg og hvidløg mørt, 2-3 minutter. Tilsæt kokosmælk og evt. lidt karry, og lad det simre 3 minutter. 

5. Tilsæt peberfrugt og halvdelen af spidskålen, og lad det fortsat simre i 2-3 minutter. Smag til med salt og peber.

6. Opvarm en pande med olie, og lynsteg oksekødet ved høj varme, 1-2 minutter. Krydr med salt og peber. 

7. Vend oksekødet i kokosmælksaucen, og smag til med lidt limesaft.

8. Vend resten af den rå spidskål med limesaft, salt og peber, og server det som topping eller salat til retten.

Servering
Server ris toppet med oksekød i grøntsags-kokossauce, og top med limemarineret spidskål. 

-