Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med tzatziki og sprød salat

Burger med tzatziki og sprød salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 agurker (1 revet og 1 i tern)
  • 1 bakke frilandstomater (i skiver)
  • 1 rødløg (i slanke både)
  • 1 salathoved (snittet)
  • 2 pakker burgerbøffer
  • 2 bægre græsk yoghurt
  • ½ bakke karse (klippet)
  • 4 burgerboller

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge skal I spise de dejligste frilandstomater, som er kendt for deres meget intense smag, der gør dem fantastiske til al slags madlavning. Frilandstomater er somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.


1. Tænd evt. ovnen på 200 grader, eller find en brødrister frem til burgerbollerne.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne. Anret agurketern, tomater, rødløg og salat på et fad til fyld.

3. Kom den revne agurk i en si, og drys den med en smule salt. Lad den dryppe af i ca. 5 minutter. 

4. Steg bøfferne i lidt olivenolie på en stor, varm pande i 2-3 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.

5. Klem væden fra den revne agurk, og rør agurken med yoghurt og karse, og smag tzatzikien til med salt og peber. 

6. Lun burgerbollerne på en brødrister, eller kom dem i ovnen i 5-6 minutter.

Servering
Fyld de lune burgerboller med bøffer, tzatziki, salat, tomat, løg og agurketern. Server straks. 

-