Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Portobello-burger med spejlæg og lyn-kimchi

Portobello-burger med spejlæg og lyn-kimchi

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 kinakål (groft snittet)
  • 2 pakker portobellosvampe
  • Lidt rød karrypasta (efter smag – den er stærk!)
  • Saften af ½-1 citron
  • ½ bundt løg med top (fintsnittede, også toppene)
  • 1 spidskål (fintsnittet)
  • 4 æg
  • 4 burgerboller

Tjek at du selv har

  • havsalt
  • fiskesauce eller soja
  • olie til stegning
  • sukker
  • mayonnaise

Sådan gør du

Køkkennote: Kimchi er en spicy, fermenteret kål, som oftest laves på kinakål. Du kan ikke nå at få kimchien til at fermentere, men smagen er stadig utrolig skøn. Vil du have en snert af den fermenterede smag til dag 4, kan du undlade at sætte kimchien i køleskabet, men blot tildække den let (der skal lidt luft til) og lade den stå på køkkenbordet natten over. 

Skyl og klargør grønt, efterhånden som du skal bruge det.

1. Drys kinakålen med 1-2 tsk. salt, og lad den stå og trække lidt i et dørslag. 

2. Steg de hele svampe i olie på en stor, varm pande. Steg stille og roligt i 10-12 minutter i alt, så svampene bliver helt møre. Krydr med salt. 

3. Rør lidt karrypasta (pas på, den er virkelig stærk) med saften fra ½-1 citron, 1 tsk. sukker og 2 spsk. fiskesauce (eller soja eller lidt salt). 

4. Klem kinakålen med hænderne, så den "mørner" lidt. Vend den med karryblandingen i en stor skål. Vend fintsnittede løgtoppe i, smag til, og lad den trække indtil servering. 

5. Steg løgene bløde i lidt olie på en stor, varm pande. Tør gerne panden af, så du kan stege æg på den.

6. Klargør spidskålen.

7. Steg 4 spejlæg. 

8. Lun bollerne på en brødrister. 

9. Tag halvdelen af lyn-kimchien fra, og gem den i et glas på køkkenbordet eller i køleskabet til dag 4.

Servering
Flæk bollerne og smør dem evt. med mayonnaise. Fyld dem med lidt sprød spidskål, portobellosvampe, bløde løg, lidt lyn-kimchi og spejlæg. 

Vend resten af lyn-kimchien med resten af spidskålen, og server straks burgere og kimchisalat. 


-