Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Quinoa-bowl med BBQ-stegt svinekød, gulerødder og koriander

Quinoa-bowl med BBQ-stegt svinekød, gulerødder og koriander

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokosolie)
  • Olivenolie og salt
  • sukker
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til quinoa.

2. Skyl quinoaen grundigt. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog under låg i 10 minutter, og lad trække under låg i 5 minutter.

Skyl og klargør grønt, efterhånden som du skal bruge det. 

3. Steg gulerødder i lidt olie på en varm pande. Steg i 7-8 minutter, til de er møre og let gyldne. Krydr med salt og saften af ½ citron. Tag gulerødderne af panden, og tør panden af.

4. Skær koteletterne i strimler.

5. Steg svinestrimlerne i lidt olie (fx kokosolie) på den varme pande. Steg ved superhøj varme, og tilsæt hvidløg efter 1-2 minutter. Steg til kødet er gyldent og gennemstegt, og krydr med salt og BBQ-krydderi.

6. Pres resten af saften fra citronen, og rør den med 1 tsk. sukker. 

7. Vend agurk og chili med citronsaften, og vend fintsnittet forårsløg i.

8. Rør quinoaen med lidt salt, lidt eddike og olivenolie. 

Servering
Anret quinoa i store skåle eller dybe tallerkner, og top med agurkesalat samt lune gulerødder og svinekød. Afslut med koriander, og server straks.

-