Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tex mex-style kulmule med søde kartofler, bønnedip og salat

Tex mex-style kulmule med søde kartofler, bønnedip og salat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bakke søde kartofler
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 karton kogte kidneybønner (skyllede og afdryppede)
  • ½ tsk. knust spidskommen (eller efter smag)
  • ½ bundt koriander (finthakkede stilke – groft hakkede blade)
  • 1 pakke kulmulekoteletter
  • 1 citron (i både)
  • 1 hjertesalat (i både)
  • ½ bundt radiser (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Steg fisken på en varm pande. Steg i ca. 2 minutter på hver side (måske 3), og tjek, at fisken er færdig ved at trykke forsigtigt på den. Hvis lamellerne gerne vil falde fra hinanden, så er fisken klar. Derudover, så skifter fiskekødet farve fra klart til mælkehvidt. Men hold øje, for en overtilberedt fisk er ikke skøn.

1. Tænd ovnen på 220 grader. 

2. Skrub de søde kartofler, og skær dem i smalle både. Vend dem med en smule olivenolie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. 

3. Steg de søde kartofler i den varme ovn i ca. 25 minutter. Vend gerne rundt i dem undervejs. Krydr dem med salt, når de er færdige.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne.

5. Kom 1 spsk. smør og 2 spsk. olivenolie på en pande, og lad det smelte. Sauter hvidløget på panden, uden at det tager farve. Kom bønner og korianderstilke på (gem bladene til salaten), og lad det simre i fedtet i 3-4 minutter. Krydr med spidskommen. 

6. Mos bønnerne med et piskeris eller en stavblender til en grov mos. Tilsæt evt. 1/4-½ dl vand, hvis mosen er for fast i det.

7. Steg fisken i smør og olie på en stor, varm pande i 2-3 minutter på hver side. Krydr den med salt. 

8. Varm mosen op igen, og smag den til med salt og saften af ca. ½ citron.

9. Anret hjertesalaten med tynde skiver af radise, og dryp med lidt olivenolie og eddike. Top med korianderblade, og krydr med salt og peber. 

Servering
Server fisk med søde kartofler, bønnedip, salat og citronbåde til.

-