Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Steak med thai-style salat af tomater, agurk og chili

Steak med thai-style salat af tomater, agurk og chili

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1-1½ citron
  • ½-1 rød chili (finthakket)
  • 4 snackagurker (flækket og i skrå skiver)
  • 2 bakker cocktailtomater (i kvarte)
  • ½ bundt løg med top (fintsnittet, også toppene)
  • 2 pakker steak af inderlår
  • ½ bundt radiser (i tynde skiver)
  • ½ bundt koriander (groft hakket)

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokosolie)
  • fiskesauce
  • sukker
  • havsalt

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris. 

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering. 

3. Rør saften af 1-1½ citron med 3-4 spsk. fiskesauce (eller evt. soja eller lidt salt) og 3-4 tsk. sukker. Smag til med chili – dressingen skal være stærk, men tålelig.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne. 

5. Vend agurk, tomat og al løget med dressingen. 

6. Steg bøfferne i lidt olie på en supervarm pande i ca. 1 minut på hver side, ved høj varme. Krydr med salt. 

7. Vend salaten med radiser og koriander lige inden servering. 

Servering
Anret bøfferne toppet med salaten, og server med ris til.

-