Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med ramsløg, porre og gule beder i perlebyg

Torskefisk med ramsløg, porre og gule beder i perlebyg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose gule beder
  • 1 pose perlebyg
  • 1 pakke torskefisk med skind
  • 1 porre (skåret i 4 på skrå)
  • 1 pose grønkål (ribbet)
  • 1 pose ramsløg (i 1 cm tykke strimler)
  • ½ citron (saft og skal)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • smør

Sådan gør du

Skyl og klargør alle grøntsagerne, efterhånden som de skal bruges.

1. Sæt vand over i to gryder til gule beder og perlebyg.

2. Kog bederne i letsaltet vand til de er møre, ca. 35 minutter.

3. Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand (2 dele vand til 1 del perlebyg), og kog perlerne møre under låg i ca. 20 minutter. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 minutter, og hæld evt. overskydende vand fra.

4. Dup fisken tør, del fileterne i mindre stykker, og drys dem med lidt salt.

5. Kom fisken med skindet opad, porre og grønkål i en bredbundet gryde sammen med lidt vand og en stor spsk. saltet smør. Vandet skal dække hele bunden af gryden og stå ca. 1/3 op om fisken. Damp forsigtigt det hele mørt under låg i 5-7 minutter, eller til skindet forsigtigt kan trækkes af torsken.

6. Hæld vandet fra bederne. Køl dem ned, smut skindet af dem, og skær dem i mindre stykker.

7. Vend de gule beder og ramsløgene sammen med perlebyggen, og smag til med olivenolie, citronsaft og -skal, havsalt og sort peber.

Servering
Anret den smørdampede fisk og grønt sammen med den lune perlebygsalat.

-