Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med sorte bønner, rødkål, majs og chili

Wraps med sorte bønner, rødkål, majs og chili

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 portion sorte bønner (udblødte)
  • ½ pose gulerødder (skrællede og i mundrette stykker)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • Saften af 1 lime
  • ½ bundt koriander (bladene groft hakket, stilkene finthakket)
  • 2 pakker tortillas
  • ½ bakke nektariner (i både)
  • ½ rødkål (fintsnittet)
  • ½-1 chili (finthakket)
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Husk at smage til, især når du arbejder med bønner, som suger utrolig meget smag. Både salt og syre er vigtigt, så smag gerne til undervejs i madlavningen, det giver et bedre slutresultat. 

I dag skal du spise majs, frisk fra kolben. Det er ingen sag at dele majskernerne fra kolben, når først du har taget om den: Hold majsen på højkant på et skærebræt eller i en stor skål, og skær med nedadgående bevægelser kernerne fri af kolben med en skarp kniv. Skær så tæt på kolben, som du kan, så får du mest mulig majs med.

1. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 35-45 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter.

2. Skyl og klargør grøntsager.

3. Varm en pande op med olie, og steg gulerødderne i 5-6 minutter. 

4. Skær kernerne af majskolberne, og steg dem med på panden med gulerødder det sidste minuts tid. Krydr med salt, buena vista-krydderi og lidt limesaft. 

5. Afdryp bønnerne, og vend dem med lidt smør, lidt eddike og finthakkede korianderstilke. Smag til med salt og peber. 

6. Lun tortillas på en tør, varm pande.

7. Vend lige inden servering de lune bønner med nektariner, rødkål og chili.

Servering
Fyld tortillas med stegte gulerødder, majs og bønnesalat, og top med grofthakkede korianderblade og creme fraiche. Spis straks.

-