Søg
Menu
Fav.
Favoritter
Løvstikke
Nyhed

Løvstikke

20 g | Frisk løvstikke i bundt fra Danmark – den alsidige suppeurt
15 kr.
Medlemspris 13,50 kr.

Om varen

Afskåret økologisk løvstikke fra Danmark, 20 g.

En gammel køkkenurt og lægeplante, der i en årrække har været ude af folkekøkkenet, men som nu heldigvis er ved at vinde indpas igen. Løvstikke er den ultimative suppeurt, da den smager af både porre, persillerod og selleri på én og samme tid.

Den får lange stængler med grønne blade, der minder om selleriplantens, og kan blive op til 1,5 meter høj. Løvstikken visner ned om vinteren og skyder frem om foråret, og som regel kan de første stængler høstes samtidig med de nye danske kartofler.

Anvendelse

Smid et par stængler løvstikke i kogevandet til kartoflerne, og de fremhæver på fornemste vis kartoflernes smag.

Brug urten i supper, stuvninger, steg sammen med frikadeller, til kål eller i kryddersalt. Falder du for fristelsen til at bruge de grønne blade i salater eller som grønt drys f.eks. sammen med dild og purløg, så gå varsomt til værks. Smagen af rå løvstikke er meget gennemtrængende.

Opbevaring

Opbevares bedst i en lufttæt beholder i køleskabet, eller i et lille glas med vand i køleskabsdøren.

Indhold

Indhold

Henter...
-