Søg
Menu
Fav.
Favoritter
Platerinas
Nyhed Udsolgt

Platerinas

500 g | Flade nektariner fyldt med sødme
39 kr.
Medlemspris 35,10 kr.
Udsolgt

Om varen

Biodynamiske platerinas fra Spanien, 500 g.

Den flade stenfrugt platerina er nektarinens svar på en paraguayo - den flade fersken, som vi efterhånden kender rimelig godt herhjemme. Det er en relativ ny type stenfrugt, der først indenfor de senere år er kommet ud i køkkenerne.

Som en normal nektarin er platerinaen kendetegnet ved sit glatte, røde skind og den er dejlig sød og saftig. Det faste frugtkød er enten hvidt eller gulligt.

Vores platerinas kommer fra vores gode ven Emilio, der hvert år sender kassevis af de fineste stenfrugter op til os. Emilios plantage ligger i Badajoz i Extremadura-regionen, tæt på grænsen til Portugal – her er klimaet ideelt til stenfrugter, da de kræver meget solskin.

Anvendelse

Platerinas er som alle andre stenfrugter en dejlig håndfrugt, der kan spises lige som den er. Den søde og farverige frugt kan også bruges i desserter, eller som en kilde til sødme og syre i salte retter.

Særligt sæsonens første nektariner gør sig godt i madlavning, hvor deres struktur og syre vil give modspil til f.eks. fede kødudskæringer eller bitre bladgrøntsager.

Prøv fx en grøn salat med fersken- eller nektarinbåde vendt med frisksnittede krydderurter og rustikke brud af en god mozzarella eller burrata.

Opbevaring

Platerinas er bedst, når de er helt friske. Ellers kan de med fordel opbevares på køl.

Indhold

Indhold

Henter...
-