Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

HUSK AT VI HAR ÆNDREDE DEADLINES FOR BESTILLING OG AFBESTILLING I SOMMERFERIEN!

KetoKassen udgør blot et enkelt af dagens måltider, men hvis du i din samlede daglige kost vælger at følge principperne for en keto-diæt, er der nogle forskellige forhold, som du bør være særligt opmærksom på.

Kilde: Diætist Stine Junge Albrechtsen

FAQ - Vigtigt at vide om keto

  • i Hvad er en keto-diæt?

    Keto-diæten har sit navn efter den tilstand, men kommer i, når man skærer meget langt ned for indtaget af kulhydrater, nemlig ketose. Ketose-diæten må altså betragtes som en ekstrem low-carb diæt, hvor restriktionen på kulhydrat er særlig udtalt. Der findes ikke en fast definition på næringsfordelingen i en ketosediæt, men ofte anbefales et kulhydratindtag på 20-50 g. om dagen.

  • i Hvad sker der med min krop, hvis jeg går på keto-diæt?

    Den Grønne KetoKasse udgør blot et enkelt af dagens måltider, men hvis du i din samlede daglige kost vælger at følge principperne for en keto-diæt, vil din krop danne ketonstoffer. Dette vil resultere i, at du i starten vil opleve bivirkninger som træthed, hovedpine, dårlig ånde og at din krop generelt kan lugte ”kemisk” af acetone. Hvor længe man har symptomer er forskelligt, men kroppen vænner sig forholdsvis hurtigt til tilstanden - som regel i løbet af 14 dage.

  • i Hvad betyder "ketose" egentlig?
    Ketose er den tilstand kroppen kommer i, når man skærer meget langt ned på kulhydraterne. Når kulhydraterne skæres så langt ned som på en keto-diæt, tvinger det kroppen til at hente brændstoffet til muskel- og hjernearbejdet fra andre kilder. I praksis sker det på keto-diæten ved omdannelse af fedtstoffer til såkaldte ketonstoffer. Derfor er sammensætningen af næringsstoffer på en keto-diæt vigtig. Proteinindtaget skal være moderat og fedtindtaget meget højt.
  • i Kan ketose være skadeligt for kroppen?

    En keto-diæt kan anvendes af de fleste. Visse personer bør dog være særligt opmærksomme, hvis de overvejer en keto-diæt:

    • Ammende og gravide: Brystmælkens sødme stammer fra kulhydrater, og derfor anbefales det ikke at gå så langt ned i kulhydratindtag, som en keto-diæt kræver. I yderst sjældne tilfælde kan det medføre en farlig forgiftningstilstand i kroppen og desuden vil mælkens smag ændre sig, så barnet måske ikke vil fortsætte amningen.
    • Diabetikere på insulin (primært type 1). Insulindoser skal tilpasses det markant reducerede kulhydratindtag. Derfor bør keto kun indføres i samarbejde med læge/behandler for at sikre, at man ikke gør skade med diæten.
    • Blodtrykspatienter: Ved indtag af blodtrykssænkende medicin er der en risiko for at blodtrykket bliver for lavt de første par uger på diæten. Derfor skal blodtrykket måles jævnligt og man bør have en dialog med læge/behandler omkring eventuel reduktion af medicinen.
    • Atleter: Det kan være svært at opretholde et højt træningsniveau med en kost, der er så lav på kulhydrater (men det er der fortsat meget delte meninger om).
  • i Hvor mange kulhydrater er der i Den Grønne KetoKasse?
    Måltiderne i Den Grønne KetoKasse indeholder altid max. 15 g kulhydrat pr. person pr. måltid. Og aldrig mere end det. Den grænse er fastsat ud fra, at du rent videnskabeligt skal have mellem 20-50 g kulhydrat om dagen, for at være/forblive i ketose. Dermed skulle du også have fin plads til et begrænset kulhydratindtag i forbindelse med dagens øvrige måltider.
  • i Hvordan har I lavet beregningerne af ernæringsindholdet i Den Grønne KetoKasse?

    Der er uden tvivl mange forskellige måder at lave ernæringsberegninger på – særligt når det kommer til kulhydrater i ketokost – og de vil altid give forskellige resultater.

    Vi har i Den Grønne KetoKasse anvendt programmet Vitakost, som trækker på data fra Danmarks Tekniske Universitets (DTUs) fødevaredatabase, der er den mest præcise i Danmark. Her får du angivet den tilgængelige mængde kulhydrat, hvor mange andre værktøjer også viser kulhydrater, du reelt ikke kan fordøje. Du kan læse mere om næringsstoffer i fødevarer på det danske fødevaremarked i denne rapport fra DTU.

  • i Jeg har tidligere haft LowCarbKassen – hvad er den væsentligste forskel på den og så Den Grønne KetoKasse?

    Begge kasser har fokus på et lavt indhold af kulhydrater – i Den Grønne KetoKasse er der bare skruet endnu mere ned for kulhydraterne end i LowCarbKassen, og så er der en noget højere andel af planteenergi. Mængden af kød og fisk er en smule mindre i Den Grønne KetoKasse, men vi har til gengæld skruet op for de grønne grøntsager – særligt bladgrønt og kål med et naturligt lavt kulhydratindhold og højt proteinindhold – samt nødder og mejeriprodukter med en høj fedtprocent. 

  • i Hvad er forskellen på indholdet i Den Grønne KetoKasse og en typisk keto-diæt?

    Der findes mange forskellige bud på sammensætning af måltider til en keto-diæt. Hos Aarstiderne har vi lavet vores bud på keto-måltider: 30 forskellige retter, der indeholder mere energi fra planter og mindre energi fra kød, sammenlignet med de typiske keto-måltider.

  • i Er Den Grønne KetoKasse glutenfri?
    Den Grønne KetoKasse indeholder kun råvarer, der er naturligt fri for gluten. Nogle af de produkter, som findes i kassen, kommer fra virksomheder, der også håndterer glutenholdige produkter. Derfor kan nogle produkter indeholde spor af gluten.
Idékassen
-