0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fragtfri levering Samlet pris

KålKassen

En kasse med 4 friske kål. Indholdet varierer fra uge til uge.

87 kr.
Beskrivelse
KålKassen

KålKassen giver dig 4 friske kål, der vil bringe sundhed og substans ind i din madlavning.

Bemærk, at kålene skifter.

Blomkål

Blomkål kan spises på et utal af måder. Rå, let kogt, i den klassiske blomkålsgratin, kogt og blendet til suppe. Særlig dejligt er nye blomkål skåret i fine skiver og forkælet med en god olivenolie, saltristede mandler og basilikum.

Eller prøv vores Lasagne med blomkål og æblevinagrette.

Hvidkål

Hvidkål kan tilberedes på uendelig mange måder. Rå i salater, som råkost, coleslaw eller i selskab med syrlige æbler, appelsiner eller med søde tørrede frugter, ristede nødder og græskarkerner. Kålen skal snittes helt fint i lange tynde strimler.

I varme retter er hvidkål god i wokken, helt fint strimlet og lynstegt med asiatiske krydderier og saucer, f.eks. en spicy peanutbuttersauce. Stuvet hvidkål med frikadeller er et hit, som dolmer med krydret kødfars - eller hvad med forårsruller.

Spidskål

Spidskål kan meget mere, end du tror. Spis spidskål råt, dampet, lynstegt, blanceret, farseret eller braiseret. Du kan selvfølgelig også stuve dit spidskål – men det er lidt synd for den fine smag, der fuldstændig forsvinder i den opbagte sovs.

Prøv at bruge fintstimlet spidskål i wokretter eller vendt i supper. Kålens let sødlige smag har godt af noget syrligt, så dryp f.eks. dit dampede spidskål med olivenolie og citronsaft.

Husk at det er en dødssynd at koge spidskål – det skal kun blancheres eller dampes. Vær over dit kål på komfuret, så det kun lige strejfer varmen. Der skal stadig være bid, så smager det bedst.

Hakkebøffer med peberfrugtsalat og lynstegt spidskål.

Grønkål

Rib bladene af stilken og skyl grundigt. Finthakket grønkål kan spises råt. Kålbladene kan også blancheres let i lidt olie på en pande sammen med løg og serveres som tilbehør til aftensmaden.

Prøv også en grønkålssalat med appelsin, ristede nødder og en cremet mormordressing.

Grønkål er meget andet end grønlangkål og stuvet grønkål. Så pak eventuelle fordomme væk og gå ombord i den vildeste vitaminbombe: grønkålstatar. Rist et stykke rugbrød, top med finthakket grønkål rørt med lidt god mayonnaise, et par løgringe og salt og peber. Velbekomme!

Grønkål er en rigtig overlever og kan klare helt ned til 20 graders frost.

Palmekål

Med sine lange, smalle, mørke, blågrønne blade ligner den toppen af en palme. Den slår også sine folder under varmere himmelstrøg i Italien, hvor de spiser de med fornøjelse bruger den i supper. Men den trives også i det danske klima. Ja, faktisk elsker den det danske frostvejr, der bringer den allerbedste smag frem i kålen.

I smag og konsistens minder palmekål om en mellemting mellem grønkål og spinat.

Skær bladene i strimler og steg dem hårdt i olivenolie sammen med hvidløg og chili. Palmekål er også god i wokretter.

Rødkål

Rødkål er til meget mere end julemiddagen. En rå rødkålssalat er ganske lækker. Snit kålen fint og giv en sød cremet dressing eller søde ingredienser som tørrede og/eller friske frugter til. Prøv med frisk appelsin, tørrede dadler og sojastegte mandler, vend med en god sennepsdressing smagt til med lidt honning.

Ellers er rødkål mest brugt til den klassiske kogte rødkål, som kan varieres i det uendelige. Prøv at eksperimentere med forskellige former for syre og sødme – f.eks. æbleeddike, appelsin- eller gulerodssaft – og krydderier f.eks. frisk timian.

Rødkål med blomkål, mango, chili og peanuts.

Holdbarhed

Alle kålene i KålKassen har lang holdbarhed. Skyl dem og opbevar dem i en plastpose, så holder de sig op til 3-4 uger i køleskabet.

Kål strutter af vitaminer

Kål er fulde af vitaminer og velsmag – endnu en grund til at holde tilberedningen simpel, så mest muligt af det gode bevares.

Indhold

Indhold

Henter...
Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her