Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

FermentKassen

Nyhed

Smagekasse med fire fermenter fra Aarstidernes Grønne Værksted på Barritskov

249 kr.
Beskrivelse
FermentKassen

Om varen

Fermenterede økologiske kondimenter fra Det Grønne Værksted på Barritskov, 4 glas, 1625 g i alt.

Få smag for det fermenterede med fire forskellige tilbehør og kondimenter fermenteret i Aarstidernes fermenteringsværksted, på opskrifter udviklet af vores kokke. 

Glassene byder hver især på et væld af unikke smage, teksturer og anvendelsesmuligheder, og tager dig bredt rundt i det fermenterede univers.

Kassen indeholder:

  • Kimchi: Skarp, spicy og saftig kimchi efter koreansk forbillede med kinakål og kinaradise tilsat gulerødder og vores egen krydderpaste med chili, hvidløg og ingefær. Fermenteret over 9 dage.
  • Pink kraut: Klassisk surkål på rød- og hvidkål med et 'twist' af æble og fennikel. Fermenteret over 2-3 uger.
  • Indisk citronpickles: Pickles på citroner smagt til med æble, chili og varme indiske krydderier. Fermenteret over 2 måneder under kyndigt opsyn af vores kokke.
  • Fermenteret salsa: Frisk og syrlig tomatsalsa med løg og hvidkål smagt til med chili, hvidløg og limesaft. Fermenteret over ca. 2 uger.

Anvendelse

De fire kondimenter er på hver sin måde gode at have ved hånden, når du har brug for naturlig smagsforstærkning i køkkenet.

Kimchiens salte og krydrede smag er vanedannende og kan gøre vidundere for alt fra risretter til røræg. Prøv fx at stege kimchi-okonomiyakier af en tyk pandekagedej mættet med frisk kål og kimchi, eller sauter et par skefulde kimchi sammen med friske grøntsager som base til en omelet.

Pink kraut kan serveres som tilbehør til grillet kød, fisk og grønt, eller bruges til at give modspil til fede og umamifyldte elementer i din madlavning. Kraut fungerer fx vidunderligt på en avocadomad, over stegte æg eller i en burger, hotdog eller sandwich.

Den syrlige, salte og krydrede pickles er en suveræn smagsgiver fx til en kikærtecurry, marokkansk tagine, indisk lamme-'stew' eller som et pikant tilbehør til grillede grøntsager, kød og fjerkræ.

Endelig kan vores fermenterede salsa nydes som topping i tacos eller til chili con carne. Eller stil den på bordet som tilbehør til gryderetter eller andet, der har brug for et spicy 'kick'.

Om Det Grønne Værksted

Det Grønne Værksted er Aarstiderne grøntsags- og fermenteringslaboratorium, som holder til i lokaler under vores pakkeri på Barritskov ved Vejle Fjord.

Her skræller, snitter og fermenterer vi hver uge snitgrønt, toppings, slawmix og smagsgivere til vores måltidskasser.

Opskrifterne er udviklet og fintunet af vores kokke, med henblik på at skabe kondimenter der hurtigt og nemt kan give aftensmåltidet et løft i hverdagen.

Opbevaring

Bør altid opbevares på køl ved højst +5 °C. Bemærk, at den angivne min. holdbarhed herunder er vejledende.

Indhold

Indhold

Henter...
Idékassen