Wachenheimer Riesling
Om varen
Weinbau der Lebenshilfe Wachenheimer Riesling, 0,75 liter.
Alt det man forventer af en god, tysk Riesling, med lime, citrus, urter, grønne æbler og en syre, som tonser derudaf. De frugtige noter gør sig gældende i både duft og smag, og parret med en fin mineralitet, giver det en ekspressiv vin.
Druerne stammer fra ældre vinmarker i Mittelhaardt-området, hvor jorden består af sand og kalksten.
Fakta
Land: Tyskland
Region: Pfalz
Producent: Weinbau der Lebenshilfe Bad Dürkheim
Drue: Riesling
Alkohol-%: 12,5
Indeholder sulfitter.
Om producenten
Weinbau der Lebenshilfe holder til i den gamle spaby Bad Dürkheim i den nordligste del af Pfalz-regionen. Som så mange andre vinhuse, betragter vinbønderne bag Lebenshilfe stedet som et familieforetagende – her er der blot tale om en familie i en lidt bredere forstand.
Holdet består af én erfaren vinmager, fem kvalificerede ansatte og 35 medarbejdere med særlige behov. Lebenshilfe-teamet tror nemlig fuldt og fast på at det økologiske ansvar går hånd i hånd med det sociale. Og ligesom at hver af deres vine skal have tid og plads til at gro, så får hvert medlem på deres hold også mulighed for at udvikle sig på sine egne præmisser.
Helt i samme ånd, udtrykker vinene fra Weinbau der Lebenshilfe de autentiske karakteristika, som kendetegner terrænet, druerne og de årgange, man arbejder med. Variationen i udtrykket er vigtig, og her arbejdes både med traditionel fermentering i ståltanke samt spontangæring på fade. Primært på druer som Pinot Blanc, Riesling og Pinot Gris, men også røde varianter som St. Laurent og Pinot Noir.
-
Alkohol %12,5%
-
Aldersbegrænsning16 år