Søg
Menu
Fav.
Favoritter
Rainbow Child – Cider

Rainbow Child – Cider

75 cl | 7,2% Alkohol % | Vildfermenteret og tørhumlet cider på danske æbler fra Æblerov
149 kr.
Medlemspris 134,10 kr.
eksl. pant

Om varen

Økologisk Rainbow Child æblecider (7,2 %) fra Æblerov, 75 cl.

En spændende spontangæret og tørhumlet cider/vin/øl-hybrid, der bedst kan beskrives som en slags 'frugt Pét-Nat'  let perlende, frisk og livlig med et funky twist.

Det hele starter med æblemost på Rød Aroma, Topaz og et mix af traditionelle cideræbler fra Lærkehøj frugtplantage, plukket kun et stenkast fra Æblerovs cideri på Vestsjælland.

Æblerne gennemgår en kort koldmaceration efter presning, hvor der tilsættes friske Solaris druer til mosten, samt en efterfølgende anden maceration med hyldeblomst. Derefter tørhumles med Citra-humle, som man ville gøre med øl, inden cideren filtreres og flaskegæres.

Resultatet er en tør, kompleks og frugtig sag, der emmer af sol og sommer. Kan nydes som aperitif eller til sommerens lette retter.

Naturligt bundfald kan forekomme. Nydes afkølet.

Fakta

Land: Danmark
Producent: Æblerov
Type: Æblecider
Alkohol-%: 7,2

Om producenten

Æblerov er et økologisk cideri, der har hjemme i Beauvais' gamle survare-fabrik i Svinninge på Vestsjælland.

Siden 2011 har holdet bag Æblerov presset og gæret økologisk frugt i jagten på en ny dansk ciderstil. Man går ikke så meget op i, om det er de rigtige franske cideræbler der kommer i flasken, men laver i stedet cider på gode danske spiseæbler, hvor de "rene tilfældigheder" der opstår under gæringsprocessen får lov at præge smagen af det færdige produkt.

I starten foregik produktionen med håndbetjent frugtkværn og -presse i en lille garage i Vanløse – i dag producerer man mere end 85.000 liter flydende frugt hvert år på fabrikken i Svinninge, og leverer til nogle af de bedste restauranter i ind- og udland.

  • Alkohol %
    7,2%
  • Aldersbegrænsning
    16 år
Indhold

Indhold

Henter...
-