0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fragtfri levering Samlet pris

Find svar på alt om Aarstiderne

Hvorfor vælge Aarstiderne?

  • i Det er nemt

    Du sparer tid på planlægning, indkøb og madlavning og får alle varer leveret til din dør.

  • i Ny inspiration til aftensmaden

    Du får med garanti udvidet dit repertoire af middagsretter. Hver uge skifter menuerne i alle vores kasser og du får masser af inspiration til ny, nem og velsmagende hverdagsmad.

  • i Alle i familien kan være med

    Der følger detaljerede opskrifter med til retterne og både børn og voksne kan deltage i tilberedningen. I vælger en MåltidsKasse efter jeres behov: Hvilken slags mad I kan lide, hvor lang tid maden må tage at tilberede og hvor mange I er. Du finder det fulde overblik over kasserne her.

  • i Sig farvel til madspild

    Opskrifterne og kassens indhold passer til det antal personer og dage, som du har valgt. Det betyder at du ikke står tilbage med råvarer som du ikke får brugt og må kassere.

  • i Der er ingen bindingsperiode

    Dit abonnement hos os kan opsiges eller ændres helt frem til 1-2 dage før din næste levering. Du er ikke bundet for en bestemt periode, og kan opsige dit abonnement allerede efter den første levering.

  • i 100 % økologiske varer

    Alle vores varer er 100 % økologiske (eneste undtagelse er fisk, der er fanget i den vilde natur).

Hvad indeholder en måltidskasse?

  • i Hverdagsmåltider for hele familien

    Uanset om du vil have mad med kort tilberedningstid, klassiske livretter eller nye inspirerende retter, så har vi en kasse, der passer til din madstil. Se udvalget af vores mange forskellige Måltidskasser her.

  • i Du får alt i én kasse

    Alt hvad du skal bruge til ugens måltider er med i kassen: kød, fisk, ris, pasta, brød, mejerivarer og grøntsager.

    Vi regner dog med, at du selv kan supplere med de mest basale kolonialvarer såsom salt, peber, sukker, olie, mel og ind imellem lidt ekstra krydderier.

     

  • i Hvor meget mad er der i en måltidskasse?

    Mængden af mad i en Måltidskasse sammensættes lidt forskelligt afhængig af, hvilken variant du vælger. Generelt vil et måltid typisk indeholde fisk, kød eller en anden form for protein, samt pasta, ris, bønner, linser, bulgur, gnocchi, kartofler eller lignende og så en masse grøntsager, der både spises rå i salater og tilberedes som en del af de varme retter. Fordelingen kan naturligvis variere, men som hovedregel vil der være 100 g kød, fisk eller protein pr. kuvert. I PLUS-kasserne er der 50% mere protein, og i LowCarbKasserne er der dobbelt så meget protein. I +FRUGT-kasserne får du mellem 1,5-3,5 kg frisk frugt med i kassen afhængig af, hvor mange personer den er til.

  • i Hvilke varianter kan jeg vælge mellem?

    Vi har 20 forskellige varianter af vores Måltidskasser du kan vælge mellem. Du skal bare beslutte dig for hvilken stil du bedst kan lide: Hurtig og nemt (fx KvikKassen), klassisk og velkendt (fx Livretter), sundt og kaloriefattigt (fx SlankeKassen) eller noget helt fjerde. Du finder udvalget af Måltidskasser her.

  • i Skal jeg lave og spise retterne i den rækkefølge, der er forslået på opskriftarket?

    Vi anbefaler, at du laver retterne i den rækkefølge, de står i. Måltidskasserne indeholder mange råvarer, som hver især har forskellig holdbarhed. Derfor er det vigtigt, at råvarerne med den korteste holdbarhed (fx fisk og hakket kød) bruges først.

    Tag derfor Måltidskassen i brug senest 1 dag efter du har modtaget den og lav retterne i den anbefalede rækkefølge. Hvis Måltidskassen først tages i brug senere på ugen, kan vi ikke garantere for varernes friskhed.

  • i Hvem skriver opskrifterne?

    Opskrifterne skrives af et hold af Aarstidernes dygtigste kokke, der hver især byder ind med deres speciale indenfor madlavning. Fx skrives VegetarKassen og Den Veganske MåltidsKasse af vores grønne kok Sanne Venlov, hvis hjerte brænder for at trylle grønne råvarer om til velsmagende måltider. Du kan møde hende og de andre kokke, som står bag Måltidskasserne her.

  • i Kan jeg se hvad der er på menuen i kasserne frem i tiden?

    Ja! Du kan se, hvilke retter den enkelte kasse indeholder helt op til 3 uger frem i tiden (OBS! Den nye uge starter søndag og slutter lørdag). Du kan se menuerne for denne og de næste uger her. Det endelige indhold i kasserne til den kommende uge opdateres senest onsdag klokken 18.00. Vi tager dog forbehold for ændringer i ugens menuer. Der kan i nogle tilfælde ske ændringer efter deadline for bestilling er overskredet. Det kan ske når fx en høst slår fejl, når en råvare bliver kasseret i vores kvalitetstjek eller en levering ikke når frem som aftalt fra leverandøren.

Ny kunde - hvordan gør jeg?

  • i Ingen binding

    Der er ingen bindingsperiode hos os. Dit abonnement løber, indtil det afmeldes. Du kan til enhver tid melde pause eller springe en levering over uden ekstra omkostninger. Du skal blot huske at afmelde din bestilling 1-2 dage (afhængigt af din leveringsdag) før din næste levering.

     

  • i Hvordan bliver jeg kunde?

    Du bestiller din første kasse således:

    • Vælg den Måltids-, Grønt, Frugt eller MixKasse, du ønsker
    • Tilføj kassen til din indkøbskurv (vælg kasseantal, dato for første leveringsdag samt leveringsfrekvens)
    • Klik på 'Jeg er ny kunde' og udfyld leveringsoplysningerne
    • Godkend forretningsbetingelserne
    • Klik på 'Opret mig som kunde og fortsæt til betaling'

     

  • i Kan jeg ændre min bestilling?

    Ja! Du kan ændre i din bestilling helt frem til 1-2 dage (afhængigt af din leveringsdag) før levering.

  • i Kan jeg købe en enkelt kasse uden abonnement?

    Ja! Du oprettes automatisk med et løbende abonnement, som kan ændres eller opsiges helt frem til 1-2 dage før din næste levering (afhængigt af din leveringsdag). Når du først er oprettet som kunde, kan du bestille næsten alle vores kasser som enkeltlevering. Brug knappen 'Køb 1 gang' og fortsæt med oprettelsen, så vil du kun modtage den bestilte vare en enkelt gang. Du kan også ringe os på 70 26 00 66 eller skrive til os på info@aarstiderne.com – så opretter vi dig som kunde med en enkelt levering.

     

  • i Jeg bor i en aflåst opgang - kan I levere til mig?

    Ja det kan vi! Hvis du bor i en aflåst opgang, skal du sende os en nøgle til opgangen (husk at afkrydse feltet ’Aflåst opgang’ når du opretter dig som kunde). Når vi har modtaget din nøgle sender vi dig en bekræftelse på mail. Din konto er nu aktiv og du kan bestille varer. Læs vores nøgleguide og se hvor du skal sende din nøgle her.

     

  • i Der bor én i min opgang, som allerede har sendt jer en nøgle – kan I bruge den til min levering?

    Hvis vi har en nøgle til opgangen i forvejen, skal vi ikke bruge en ekstra. Du er dog nødt til at kontakte os og få det bekræftet. Ring til os på 70 26 00 66 eller send en mail til info@aarstiderne.com. Husk også at afkrydse feltet ’Aflåst opgang’, når du opretter din profil.

     

  • i I hvilket tidsrum leverer I mine varer?

    Søndag og mandag køres alle varer ud i tidsrummet 00:00-17:00, tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 02:00-17:00. Husk at du ikke skal være hjemme for at modtage varerne - de stilles foran din dør.

     

Hvordan fungerer betaling?

  • i Hvordan betaler jeg?

    Du kan betale på to forskellige måder: med kreditkort eller via Betalingsservice.

    Betaling med kreditkort: Vi trækker penge på dit betalingskort hver anden torsdag i lige uger for de sidste to ugers leverancer og sender dig en opgørelse via mail. Det forløber helt automatisk hver gang du skal betale for din leverance. Vi trækker først penge på kortet, når varerne er under afsendelse.

    Månedsbetaling og depositum: Du betaler for dine varer én gang om måneden via Betalingsservice og får din opgørelse på Betalingsservices månedlige betalingsoversigt. Vælger du denne betalingsform, skal du indbetale et depositum på 500 kr. Depositummet modregnes på din regning, når du afmelder dit abonnement. Vær opmærksom på, at der går op til 3 bankdage, før din tilmelding til Betalingsservice er registreret. 

    Ved køb for over 1.000 kr. forbeholder vi os retten til at opkræve beløbet forud for levering.

    OBS: Skifter du fra kort til Betalingsservice-aftale i dit kundeforløb indstilles dine leveringer, indtil Betalingsservice-aftalen er aktiveret af din bank.

  • i Hvordan bliver jeg tilmeldt BetalingsService?

    Har du brug for hjælp til oprettelsen, så ring til Samtalerne på 70 26 00 66. Vær opmærksom på, at det tager op til 3 bankdage fra du har tilmeldt dig BetalingsService, til aftalen bliver aktiv.

  • i Jeg har indbetalt depositum, men det fremgår stadig af min regning?

    Hvis du har indbetalt depositum, efter at vi har udskrevet din regning, har vi ikke nået at registrere din indbetaling. Træk selv depositummet fra regningen og indbetal restbeløbet. Er du i tvivl, så ring til Samtalerne på 70 26 00 66 eller skriv til info@aarstiderne.com.

     

  • i Hvordan opgøres min regning som månedsbetaler?

    Når du er månedsbetaler, opgøres dine regninger efter faktureringsperioder. Vi gør regningerne op fra d. 20 i måneden og én måned frem. Perioderne er på fire til fem uger.

     

  • i Hvilke uger dækker min regning over?

    Du kan se faktureringsperioder og betalingsdage her.

  • i Jeg har klaget over en dårlig vare i min kasse, men jeg kan ikke se, at den er trukket fra på min regning

    Hvis vi har trukket en dårlig vare fra, efter vi har udskrevet din faktura, vil det først fremgå af næste faktura.

  • i Jeg er blevet opkrævet et leveringsgebyr - hvorfor?

    Hvis din samlede levering er under 170 kr., lægger vi et leveringsgebyr på 30 kr. oveni. Handler du for over 170 kr., leverer vi varerne gratis.

  • i Jeg er blevet opkrævet et emballagegebyr - hvad er det?

    På din første regning betaler du et engangsgebyr på 40 kr. til Aarstidernes emballagesystem. Vi har valgt at genbruge trækasser og flamingokasser og har derfor et system, hvor vi indsamler, vasker og reparerer kasserne i videst muligt omfang. OBS! Når du stopper som kunde afhenter vi ikke seneste tomme kasser.

  • i Manglende betaling - hvad sker der?

    Hvis vi ikke modtager rettidig betaling, sender vi i første omgang en rykker via mail. Vi anbefaler, at du kontakter kundeservice på info@aarstiderne.com eller 70260066 hurtigst muligt, så vi kan få løst problemet i fællesskab.

Hvordan fungerer mit abonnement?

  • i Kan jeg ændre i mit abonnement?

    Ja! Dit abonnement hos os kan opsiges eller ændres frem til 1-2 dage før din næste levering (afhængigt af din leveringsdag). Du kan selv stoppe dit abonnement under ’Din side’. Selvom du stopper dine faste leveringer, kan du fortsat handle hos Aarstiderne. Du kan også få hjælp til at stoppe dit abonnement ved at ringe til Samtalerne på 70 26 00 66 eller skrive en mail til info@aarstiderne.com.

  • i Kan jeg udskifte mit abonnement med et andet?

    Er der en anden kasse, du hellere vil abonnere på? Det kan sagtens lade sig gøre. Du kan se og evt. ændre dine abonnementer under 'Din side'.

  • i Kan jeg prøve en anden kasse en enkelt gang?

    Er der en anden kasse, du gerne vil prøve en enkelt gang, men uden at slette dit faste abonnement? Det kan nemt lade sig gøre. Start med at finde den kasse, du gerne vil prøve en enkelt gang. Læg kassen i kurv. Sørg for at vælge "enkelt køb" og den leveringsdato, du ønsker. Bekræft købet. På 'Din side' kan du nu se dit ekstra køb og evt. ændre i leveringen.

  • i Ny menu hver uge

    Hver uge skifter menuerne i alle vores kasser (OBS! Ugen starter søndag og slutter lørdag). Du kan se denne og næste ugers menuer i vores menuoversigt.

     

  • i Hvornår har jeg deadline for bestilling?

    Du kan bestille, ændre eller afbestille din kasse frem til 1-2 dage før din næste levering (afhængigt af din leveringsdag). Du kan se dine deadlines for ændringer, be- eller afbestilling her.

  • i Jeg har tilmeldt mig som kunde, men jeg er i tvivl om mit abonnement

    Du kan altid se og evt. ændre dit abonnement og leveringer på 'Din side'.

  • i Kan jeg holde pause eller ændre i min levering?

    Du kan til enhver tid afmelde din kasse i en kortere eller længere periode, fx hvis du skal på sommerferie. Du har også mulighed for at tage kassen med dig på ferien. Vi leverer i det meste af Danmark - også i sommerlandet! Du kan tilføje en alternativ leveringsadresse under 'Din side' (bemærk at den nye leveringsadresse kan have en anden leveringsdag end din almindelige adresse).

     

  • i Kan jeg ændre i min bestilling?

    Ja! Du kan ændre i din bestilling helt frem til 1-2 dage før levering (afhængigt af din leveringsdag).

Jeg mangler en vare eller min kasse eller har spørgsmål til emballage

  • i Hvad gør jeg med den tomme kasse og anden emballage?

    Vi genbruger både træ- og flamingokasserne, så sæt gerne de tomme kasser ud ved næste levering, så tager chaufføren den med retur. Flamingokassen skal være tømt for vand og mærkaten og den blå ’sugemåtte’ skal være fjernet (den kan vi desværre ikke genbruge). Træ- og flamingokasserne renses og genbruges i videst mulig omfang. Når de ikke kan genbruges længere, snittes trækasserne til træflis, som bruges til at opvarme vores pakkeri. Flamingokasserne genbruges til isolering. OBS! Når du stopper som kunde, har vi ikke mulighed for at afhente de sidste tomme kasser.

     

  • i Vognmanden har ikke taget mine tomme kasser med retur

    I enkelte tilfælde har chaufføren ikke plads til din kasse. Prøv at stille den frem ved næste levering. Husk i øvrigt at stille de tomme kasser dér, hvor de nye leveres, og sørg for at kassen er tom. Oplever du fortsat problemer, så ring til os på 70 26 00 66 eller skriv en mail til info@aarstiderne.com. Du faktureres ikke for kasser, der ikke tages med retur.

     

  • i Der er en dårlig vare i min kasse - hvad gør jeg?

    Du skal ikke betale for evt. dårlige varer. Oplever du en vare, som ikke lever op til kvaliteten så skriv til info@aarstiderne.com eller ring til Samtalerne på 70 26 00 66 med oplysninger om, hvilken vare der ikke er i orden. Så sørger vi for at trække varens pris fra din regning.

  • i Der mangler en vare i min kasse - hvad gør jeg?

    Hvis der mangler en vare i din kasse, så kontakt Samtalerne på telefon 70 26 00 66 eller skriv til os på info@aarstiderne.com med oplysninger om, hvilken vare der mangler. Du skal naturligvis ikke betale for manglende varer.

     

  • i Indholdet i min kasse og opskriften passer ikke sammen - hvad gør jeg?

    Det kan ind imellem være nødvendigt for os at lægge en anden vare i din kasse, end den vi havde planlagt. Når vi pakker din kasse, sorterer vi varerne i hånden. Hvis varen ikke er i orden, kasserer vi den. Vi bestræber os altid på, at evt. ændringer i kasserne giver så god mening i forhold til opskriften som muligt.

     

  • i Min kasse er ikke kommet - hvad gør jeg?

    Vi leverer frem til kl. 17.00 på leveringsdagen. Er din kasse ikke kommet inden da, så ring til Samtalerne på 70 26 00 66 eller skriv en mail til info@aarstiderne.com, så finder vi en løsning hurtigst muligt. Vær opmærksom på at leveringstidspunktet kan variere fra uge til uge.

     

  • i Jeg har modtaget en forkert kasse eller kassedel - hvad gør jeg?

    Hvis vi har leveret en forkert kasse eller kassedel til dig, skal du straks kontakte Samtalerne på 70 26 00 66. Det er vigtigt at du gør det hurtigst muligt efter du opdager fejlen. Lad den fejlleverede kasse stå samme sted som leveret, så sørger vi for at levere den rigtige kasse så hurtigt som muligt.

     

Hvordan fungerer levering?

  • i Varerne leveres til din dør

    Vores chauffører bringer varerne lige til din hoveddør. Du behøver ikke være hjemme for at modtage varerne. Søndag og mandag køres alle varer ud i tidsrummet 00:00-17:00, tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 02:00-17:00.

     

  • i Hvilke dage leverer I hos mig?

    Vi leverer på forskellige ugedage, alt efter hvilket postnummer du bor i. Klik her for at se hvilke dage vi leverer hos dig.

  • i Skal I have en nøgle til min opgang?

    Hvis du bor i en aflåst opgang, skal du huske at meddele det til os. Vi skal bruge en nøglekopi fra dig, inden vi kan begynde at levere varer til dig. Hvis en nabo i din opgang får leveret varer fra os, har vi måske en nøgle i forvejen og kan beynde at levere til dig med det samme. Har vi ikke det, skal du sende os en nøglekopi, før vi kan levere til dig. Læs hvor du skal sende nøglen her.

  • i Koster det noget at få leveret varer?

    Leveringen er gratis, hvis du får leveret varer for mindst 170 kr. på én gang. Hvis du får leveret for mindre, koster det 30 kr. i leveringsgebyr.

     

Frugt, grønt og ekstra varer

  • i Har I også kolonialvarer, frugt, kød og øl?

    Ja! Vi har en masse andre varer, som varierer året rundt, fx kød, kolonialvarer, øl, vin, mejeri, frugt, brød, mel og søde sager. Du finder alle varerne her.

Hvor kommer ingredienserne fra?

  • i Avlere i Danmark og udlandet

    Aarstidernes varer kommer fra en række forskellige avlere og landbrug herhjemme og i udlandet. Vi har blandt andet et tæt samarbejde med en række spanske avlere, vi køber grønt og frugt fra Italien og Holland og så har vi fundet specialister i Danmark, der er særligt dygtige til at dyrke bestemte grøntsager eller frugter. For at skåne miljøet mest muligt er flytransport bandlyst, og vi sejler al oversøisk frugt som fx bananer til landet. Du kan læse mere om vores leverandører her.

  • i Er alle varerne økologiske?

    Ja. Alle vores varer er økologiske – undtagen de fisk, som er fanget i den vilde natur.

Brug for mere information eller hjælp?

  • i Vores kundeservice 'Samtalerne' sidder klar til at hjælpe dig ved telefonerne og tasterne

    Vi sidder klar til at hjælpe dig på telefon 70 26 00 66. Vi træffes mandag fra kl. 09.00–18.00 og tirsdag-fredag samt søndag kl. 09.00-17.00. Du kan også skrive til os på info@aarstiderne.com (vi svarer på alle henvendelser inden for to hverdage).

  • i Fortrydelsesret og reklamation

    Der er ikke fortrydelsesret ved aftaler om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, der leveres fysisk til dit hjem, bopæl eller arbejdsplads, som et led i vores regelmæssige vareudbringning. Varer på www.aarstiderne.com, der ikke er til husholdningens løbende forbrug, er omfattet af de generelle regler for fortrydelsesret. Du har derfor fortrydelsesret ved køb af kogebøger, tekstiler og køkkentøj. Læs mere om fortrydelsesret og reklamation her.

     

  • i Forretningsbetingelser

    Du kan læse vores forretningsbetingelser her.

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her