Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Aarstiderne søger erfaren Produktudvikler

til Humlebæk

Vi søger Danmarks skarpeste produktudvikler til at forme fremtidens måltidskasser, samt råvarer og ingredienser til morgendagens grønne madlavning. Det er et ansvar, som kan mærkes – hver uge bliver der serveret mere end 250.000 tallerkener Aarstiderne mad i hele Danmark.

Smagen af Aarstiderne er en kombination af mange ting, bl.a. kundernes ønsker, tidens madtrends, råvarerne på marken og vores opskriftsudvikleres ønsker. Er du klar til at holde tøjlerne sammen med et kompetent hold af gastronomer, gartnere og økologiske leverandører?

Du har en stærk passion for mad, fødevarer og er idealist og realist til fingerspidserne. Du er et sted i din karriere, hvor du er klar til faglig fordybelse og udvikling af produkter til vores måltidskasser.

Din baggrund kan være en kombination af mange erfaringer indenfor mad og udvikling – og du kan umiddelbart sætte kryds ved 1 af nedenstående:

  • Du har arbejdet med produktudvikling i en fødevareproducerende virksomhed og kan dokumentere, at du har fået konkrete produkter inden for fersk, kolonial, grønt eller convenience på markedet. (eller)
  • Du har en stærk baggrund som kok eller køkkenchef og har haft din daglige gang i restauranter på et højt gastronomisk niveau, dansk eller internationalt.

Som produktudvikler skal du, i tæt samarbejde med vores opskriftsudviklere, producenter og leverandører, udvikle de allerbedste produkter til et bredt sortiment af helt grønne måltidskasser over krydrede verdenskasser til måltidskasser med meget kort tilberedningstid.

Du får en nøglerolle i at videreudvikle det spændende måltidsunivers, vores kunder møder hver uge – og i at kunne tænke i bredden og få opgaverne afsluttet.

Vi søger en medarbejder, som:

  • Er en erfaren produktudvikler og har indsigt i produktion, gerne i større skala. (eller)
  • Har et stærkt CV og dokumenteret kokkeerfaring på et højt gastronomisk niveau.
  • Evner at gå fagligt i dybden og har en stærk smageske.
  • Har et godt netværk inden for økologiske leverandører (ikke et krav, men en fordel).
  • Er systematisk og har evt. erfaring med at arbejde i Navision eller ERP-system (ikke et krav, men en fordel).

Stillingen er på 37 timer, og arbejdspladsen er på en firelænget, økologisk gård i Humlebæk. I Produktudvikling arbejder ca. 15 kollegaer med et højt fagligt niveau inden for gastronomi, råvarer og kommunikation.

Du får reference til afdelingschef for Produktudvikling Thomas Meier Lorenzen. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Thomas Meier Lorenzen på tlf. 22220772.

Ansøgningsfristen er den 30. maj 2019, men vi fortsætter processen, indtil vi har fundet den helt rigtige kandidat. Vi har løbende samtaler og ansættelsestidspunktet er efter aftale.

Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider, fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser. Aarstiderne beskæftiger i dag 250 medarbejdere – i Danmark og Sverige.

Aarstidernes persondatapolitik for ansøgere

Når du søger et job hos os, behandler vi personoplysninger om dig for at kunne vurdere dine kvalifikationer og egnethed til stillingen og for at administrere rekrutteringsprocessen. 
Vi har udarbejdet denne information for at fortælle dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger, om sikkerheden i den forbindelse og om dine rettigheder, når du søger job hos os.
Vi opfordrer dig til at læse denne information, inden du sender din ansøgning.

 

The simplest CRM tool out there

 

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her