0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Aarstiderne søger en salgsdrevet Digital Projektleder

Til Krogerup Avlsgaard i Humlebæk

Kan du sætte stikket i, i en grøn verden og vil du bruge dine solide marketingsevner og sans for struktur til en vigtig opgave i Aarstiderne – nemlig at finde kunderne i en kompleks digital verden, hvor særligt Facebook bruges som den største rekrutteringskanal?

Vi leder efter dig, som enten er nyuddannet eller har et par års erfaring indenfor digital markedsføring. Du har stort potentiale, et drive, der kan mærkes og en ærgerrighed, når det kommer til forretningen og behovet for kontinuerlig kundetilgang.

Opgaven

Du har en veludviklet fornemmelse for hvad der virker og er drevet af en nysgerrig tilgang til alt digitalt. Du skal kunne eksekvere alle dele af en digital kampagne. Fra idé – annonceindhold – valg af medier og samarbejdspartnere – teknisk opsætning af kampagnesites og tracking – til rapportering af resultater.

Det er hands-on og du arbejder med helt konkrete, målbare resultater, som har stor betydning for Aarstiderne – og i sidste ende en grønnere verden. Du skal være med til at rekruttere nye kunder, fastholde vores eksisterende og genaktivere tidligere kunder.  

Aarstiderne leverer i dag økologiske måltidskasser til mere end 30.000 husstande om ugen.

Er det dig?
Så venter der en opgave, hvor du kan udvikle dig og være tæt på beslutningerne og samtidig arbejde på en unik firlænget gård i Humlebæk med kompetente og glade kolleger.

Du har

  • en uddannelse indenfor markedsføring el. IT på kandidatniveau
  • dokumenterede og målbare salgsresultater fra en lignende stilling
  • en tørst efter at lære nyt og mere

Yderligere oplysninger kan indhentes hos afdelingschef for Salg, Marketing og Kommunikation Rachel Seow Sosa på tlf. +46 76 023 70 53 på hverdage mellem 10.00-12.00

Om Aarstiderne
Aarstiderne holder til på 2 gårde. Du skal sidde på den ene – Krogerup Avlsgård i Humlebæk hvor Salg, Marketing og Kommunikation sidder i Gavlkontoret. Vi arbejder alle tæt sammen om at få måltidskasserne afsted til vores danske og svenske kunder – på den ene eller den anden måde. Teamet består af 9 kollegaer, som tager sig af alt fra grafisk design og nyhedsmails til ekstravaresalget. Vi har en uformel kultur hvor ideer bliver taget imod med åbenhed og implementeret, hvis de skaber værdi.

Send os en ansøgning samt CV og vedhæft gerne eksempler på dit arbejde om det er en Facebook-annonce, en analyserapport eller noget helt tredje - bare det fortæller noget om dig og dine faglige evner.

Brug formularen herunder. Vi bruger videoscreening i vores rekruttering.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt og senest 21. januar 2019. Vi holder jobsamtaler løbende. Ansættelsestidspunkt er efter aftale.

 

The simplest CRM tool out there

Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser. 

Aarstiderne beskæftiger i dag 250 medarbejdere – i Danmark og Sverige

Aarstidernes persondatapolitik for ansøgere

Når du søger et job hos os, behandler vi personoplysninger om dig for at kunne vurdere dine kvalifikationer og egnethed til stillingen og for at administrere rekrutteringsprocessen. 
Vi har udarbejdet denne information for at fortælle dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger, om sikkerheden i den forbindelse og om dine rettigheder, når du søger job hos os.
Vi opfordrer dig til at læse denne information, inden du sender din ansøgning.

 

 

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her