0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Håndværker/Landmand søges til Krogerup Avlsgaard

Har du hænderne skruet godt på og elsker at være ude i det grønne? 

Kan du se guleroden i at arbejde i Aarstiderne på en gård i Nordsjælland (Humlebæk)?
Har du en høj faglighed og er du klar til at tage fat på en mangfoldighed af opgaver?

Vi søger en dygtig håndværker/landmand med alsidige kompetencer - gerne indenfor økologi. Du får ansvar for den daglige drift af bygninger/marker på Krogerup Avlsgård i Humlebæk samt drift og vedligehold af maskinerne.

Vi driver et økologisk landbrug med 120 hektar økologisk planteavl og et alsidigt gartneri herunder vores smagsmark, hvor vi har en mangfoldig grøntsagsproduktion til test samt til gårdens køkken og gårdbutik.

Du kommer til at arbejde i en virksomhed der hver dag året rundt arbejder for at genskabe jordforbindelsen og levere økologiske grøntsager og måltider i hele Danmark. På gården i Humlebæk arbejder i dag over 90 medarbejdere, og hvert år får vi besøg af over 20.000 gæster, kursister, kunder, fagfolk, lægfolk, eksperter og novicer. Så formidling er også en daglig opgave.

Vi tilbyder et arbejde, hvor du

  • arbejder med vedligehold af gårdens bygninger
  • har ansvaret for gårdens maskinpark
  • står for driften af et 120 hektar stort landbrug - vi bruger maskinstation til markarbejdet, som du vil indgå i et tæt samarbejde med

Vi søger en person, som

  • er uddannet håndværker/landmand og gerne har erfaring med økologi
  • har en alsidig faglighed og er dedikeret til at levere et arbejde af høj kvalitet
  • har erfaring med traktorer og landbrugsmaskiner
  • er åben og udadvendt - du er parat til at lære nyt og formidle åbent om dit fagområde
  • får noget fra hånden, er praktiker og ikke bange for at tage fat

Stillingen er en fuldtidsstilling 37 t/uge. Landbrug/gartneri er sæsonbestemt, og en del overarbejde må forventes i sommerhalvåret, ligesom det forventes, at din hovedferie lægges om vinteren.

Vil du vide mere, så kan du kontakte Landbrugs- og Miljøchef Svend Daverkosen på telefon 2270 0710.  Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og CV allerede nu og senest d. 22 marts. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser. Aarstiderne beskæftiger i dag 250 medarbejdere – i Danmark og Sverige.

Aarstidernes persondatapolitik for ansøgere

Når du søger et job hos os, behandler vi personoplysninger om dig for at kunne vurdere dine kvalifikationer og egnethed til stillingen og for at administrere rekrutteringsprocessen. 
Vi har udarbejdet denne information for at fortælle dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger, om sikkerheden i den forbindelse og om dine rettigheder, når du søger job hos os.
Vi opfordrer dig til at læse denne information, inden du sender din ansøgning.

The simplest CRM tool out there

 

 

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her