Fra KvikKassen: Mexi bowl med spicy kød, syltet rødløg og creme fraiche
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune jasminris
-
1 rødløg
-
½-1 jalapeño-chili
-
1 lime
-
1 bundt koriander
-
1-2 fed hvidløg
-
Halvdelen af de store tomater
-
1 pakke hakket svine- og oksekød
-
½-1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
lagereddike
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du har lyst, kan du også stege spinaten i ½-1 minut med lidt hakket hvidløg. Tag spinaten af panden, og steg kødet bagefter.
Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl alle grøntsagerne, limefrugten og korianderen.
Ris og syltede rødløg
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 7½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.
2. Pil rødløget, og skær det i både.
3. Kom ½ dl sukker og ½ dl eddike i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Kom løgbådene i, og lad dem simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene trække i lagen til spisetid.
Spicy kød og grønt
4. Skær jalapeñoen i tynde skiver, og del limefrugten i både. Skær roddelen af babyspinaten, og hak korianderstilkene fint og korianderbladene groft. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Skær tomaterne i tern, og kom korianderblade, limebåde, babyspinat og ⅔ af tomaterne i små skåle til servering.
5. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 4-5 min., til det er gyldent og dufter skønt. Vend korianderstilke og skiver af hvidløg i.
6. Krydr kødet med salt og buena vista-krydderi efter smag. Vend resten af tomaterne med kødet, og lad dem stege med ganske kort.
Servering
Servér ris i dybe tallerkener, og top med kød, spinat, korianderblade, creme fraiche, tomater, syltede rødløg og chili. Giv limebåde til.