0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fragtfri levering Samlet pris

Oksegrillpølser med sød kartoffel, rodfrugtmos og grøn salat

Oksegrillpølser med sød kartoffel, rodfrugtmos og grøn salat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 600 rodfrugter (fx pastinak, persillerod, gulerod og kartoffel)
  • 1 stor sød kartoffel
  • 1/2 salathoved (fx romaine)
  • 1-2 løg med top
  • 200 g tomater
  • 20 g ramsløg
  • 1 citron
  • 1 dl creme fraiche
  • 3 oksepølser
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • evt. smør

Sådan gør du

Rodfrugtmos

Sæt vand over til rodfrugterne, fx i en elkedel. Skyl og rens rodfrugterne, skær dem i grove stykker, og kog dem i vand, så det lige dækker i 15-20 minutter - de skal være godt møre. Hæld kogevandet fra, men gem det i en skål. Mos rodfrugterne med et piskeris eller en elpisker, og tilsæt evt. lidt af kogevandet, hvis mosen er for tyk. Smag til med salt og peber.

Grønt

Skyl grøntsagerne. Skræl den søde kartoffel, og skær den i tern. Del salaten i mindre stykker, skær løgene og tomaterne i skiver og ramsløgene i fine strimler.

Sød kartoffel

Steg de søde kartofler i olivenolie i 6-8 minutter. Tilsæt 2 dl vand, og kog igennem i ca. 10 minutter, til de er møre. Tilsæt rodfrugtmosen, varm retten godt igennem, og smag til med havsalt, sort peber, lidt citronsaft og creme fraiche.

Pølser

Steg eller grill pølserne i 6-8 minutter ved moderat varme i lidt olivenolie eller smør. 

Salaten

Rør en dressing af citronskal, citronsaft, havsalt, sort peber og olivenolie. Vend salaten med dressingen, løgene, tomaterne og ramsløgen.

Servering

Server pølserne med kompotten af søde kartofler og rodfrugtmos, salat og lidt ekstra ramsløg og citron til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her