Aarstidernes dahl med ris, grønkål, mynteyoghurt og ferskentopping
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 rulle gul dahl
- 1 bundt grønkål
- ½-1 bundt mynte
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1-2 rødløg
- 2 ferskener
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Kom dahl og evt. en smule vand i en gryde, og kog op i ca. 6 min.
Rib og pluk imens grønkål i grove stykker.
Vend grønkål i dahl, og lad den koge med i 3 min. Smag evt. til med lidt salt.
Pluk og snit mynte let. Vend mynte med yoghurt, og smag til peber og lidt salt.
Pil og skær rødløg i tynde både. Halvér og skær ferskener i tynde både. Vend begge dele med lidt olivenolie, og krydr med salt, peber og et par dråber eddike.
Anret ris sammen med dahl og ferskentopping. Spis mynteyoghurt til.