Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Aarstidernes pasta med fennikel-tomatsauce og hærvejsost

1 personer

Ingredienser

  • ½ fennikel
  • 1 babosa-løg
  • 1 bundt ramsløg
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 glas tomater med basilikum
  • 1 pakke lys garganelli-pasta
  • 1 stykke hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 45-50 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl al grønt.

Fennikel
  1. Flæk fenniklen, og gem den ene halve til dag 4. Skær halvdelen af fenniklen i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Skær resten i tern.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg fennikelternene ved middel varme, til de er gyldne, 5-6 min.

  1. Pil imens løget, og hak det groft. Snit ramsløgene fint.

Fennikel-tomatsauce
  1. Tilsæt løg og rosmarin til gryden med fennikel, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt tomater med basilikum, kog op, og lad saucen simre til grøntsagerne er møre, 7-8 min. Smag til med salt og sort peber, og tag evt. rosmarinkvisten op af saucen inden servering.

Fennikelsalat og pasta
  1. Vend imens den tyndtskårne fennikel med ½-1 tsk. eddike og ½-1 tsk. olivenolie. Krydr med lidt salt og sort peber, og lad fenniklen trække til spisetid.

  1. Kog imens pastaen i rigeligt saltet vand, til den er 'al dente', 3-4 min.

Servering

Fordel pastaen i en dyb tallerken, og hæld fennikel-tomatsaucen henover. Drys med ramsløg og fintrevet ost, og nyd fennikelsalaten til.

-