Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Aarstidernes pasta med tomatsauce a la Norma

3 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • Alle pastinakkerne
  • 2 babosa-løg
  • 1-2 knolde frisk hvidløg
  • 1 glas kapers i havsalt
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 pakke lys garganelli-pasta
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Pasta a la Norma stammer fra Sicilien, og er angiveligt opkaldt efter operaen af samme navn, som er komponeret af Bellini. Den består i sin enkelhed af pasta i en tomatsauce toppet med gyldenstegt aubergine. Jeg synes, at kapers gør sig godt i saucen også.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre i 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl kapersene samt al grønt.

Aubergine
  1. Skær auberginerne i tern a ca. 2x2 cm, og vend dem i lidt mel.

  1. Varm olie op på en pande, og steg aubergineternene ved middel varme, til de er gyldne og møre, 5-6 min. Krydr med salt undervejs.

Tomatsauce og pasta
  1. Skræl imens pastinakkerne, og skær dem i mindre tern. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Snit det friske hvidløg fint.

  1. Kom auberginen i en skål. Varm ny olie op på panden, og steg pastinakkerne og løget ved middel varme, til pastinakkerne er næsten helt møre, 6-7 min.

  1. Tilsæt det friske hvidløg og kapersene, og steg videre i 1 min. Tilsæt tomatsaucen, kog op, og lad det simre i 3-4 min., til saucen er kogt sammen. Smag til med peber og evt. lidt salt.

  1. Kog imens pastaen al dente i saltet vand i ca. 3 min. Afdryp.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og vend den sammen med tomatsaucen. Top med stegt aubergine og frisk rucola, og nyd.

-