Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æggekage med gedeost og salat med belugalinser og æble

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose belugalinser
  • 2 porrer
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 bakker æg
  • 1 bæger fløde
  • 2 ruller gedeost
  • 2 æbler
  • 1 bæger slawmix (grønkål/gulerod/rødbede)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Du bør også skylle porren grundigt, da der ofte gemmer sig meget sand og jord inde i. Snit den allernederste bund og den groveste grønne top af, og pil evt. de yderste blade af, hvis nødvendigt. Skyl porren grundigt, og snit den fint. Skyl evt. porreringene i koldt vand igen, så du er sikker på, at alt sand og jord er væk.

Har du ikke en pande, der kan komme i ovnen, så kan du i stedet komme den stegte porre og rosmarin i et ildfast fad. Hæld æggemassen udover, og bag æggekagen i ovnen i ca. 20 min., eller til æggene har sat sig.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til linser. Skyl linserne samt frugt og grønt.

Linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Dræn vandet fra.

Æggekage
  1. Snit porrerne i fine ringe (se køkkentip). Pluk rosmarinen.

  1. Varm en pande op, som kan gå i ovnen. Tilsæt olie, og steg porre og rosmarin i 2-3 min., til porren er mør.

  1. Slå imens æggene ud i en skål. Tilsæt fløden, ½- tsk. salt og peber, og pisk det godt sammen.

  1. Hæld æggemassen over porren på panden. Bryd stykker af gedeosten, og fordel dem henover æggemassen. Sæt panden i ovnen (se køkkentip), og bag æggekagen i 6-10 min., eller til æggene akkurat har sat sig.

Linsesalat
  1. Skær imens æblerne i smalle både, og vend dem med linser og slawmix i en skål. Krydr med lidt olivenolie, salt, peber og eddike.

Servering

Servér æggekagen med linsesalaten til.

-