Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æggekage med spinat, squash og stegte kikærter

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt spinat
  • 1 squash
  • 2 bakker æg
  • 1 bæger fløde
  • 1 rødløg
  • 1 pose kogte kikærter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
Køkkentips

Har du ikke en pande, som egner sig til ovnen, kan du først stege grøntsagerne på panden og derefter komme dem i et fad. Hæld æggemassen over, og sæt fadet i ovnen. Tilberedningstiden i ovnen afhænger meget af tykkelsen på panden/fadet og æggekagen, så brug en stegenål til at tjekke, om æggemassen har sat sig i midten, eller ryst panden/fadet lidt for at se, om æggekagen er fast. Du kan evt. stille ketchup eller sennep på bordet til dagens ret, hvis du har.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 180 °C varmluft, og skyl spinat og squash.

Æggekage
  1. Skær spinaten groft. Skær squashen i tern, eller riv den groft.

  1. Find en pande frem, som også kan komme i ovnen (se køkkentip). Varm panden op, tilsæt olie, og steg spinat og squash ved middel varme i 3-4 min.

  1. Slå imens æggene ud i en skål, og tilsæt fløden samt 1½ tsk. havsalt. Krydr med peber efter smag, og pisk det sammen.

  1. Hæld æggemassen på panden (se køkkentip), og rør rundt, så squash og spinat fordeles. Sæt evt. låg på panden, og bag æggekagen i ovnen i ca. 15 min., til den har sat sig.

Kikærter og løg
  1. Pil imens rødløget, og skær det i smalle både.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg rødløg og kikærter i 6-8 min., til løgene er bløde. Smag til med havsalt og sort peber.

Servering

Servér den varme æggekage med lune stegte kikærter til.

-