Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Røget mørksej med æble i karry og brøndkarsetopping

Røget mørksej med æble i karry og brøndkarsetopping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 æble (i små tern)
  • 1 bundt brøndkarse (groft plukket med fingrene)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • ½-1 brev madraskarry (efter smag)
  • 1 pakke koldrøget mørksej
  • 2 skiver rugbrød

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Brøndkarsen er skøn, mild, sprød og ikke mindst smuk. Spis endelig både stilke og blade. Husk at afdryppe den godt, når du har skyllet den – der kan gemme sig meget vand i sådan en brøndkarse.

Når du skal skære din koldrøgede mørksej, så brug en skarp kniv. Træk skindet af fisken, og skær skiverne 2-3 mm tykke. Hvis du oplever, at fisken klistrer fast til kniven, så fugt bladet med lidt vand eller neutral olie.

1. Skyl og klargør æblet og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten.

2. Rør en dressing af yoghurt, karry (efter smag), salt og peber.

3. Vend karrydressingen med æbleternene.

4. Klargør fisken (se køkkennote). 

Servering
Anret fisken på rugbrødet, kom æble i karry henover, og top med brøndkarse.

Mellemmåltider

I dag får du hytteost med gulerødder, cherrytomater, bananer og valnødder til mellemmåltid. Skær evt. gulerødderne i stave, og dyp dem i hytteost rørt med salt og peber.

1 bæger hytteost
½ pose gulerødder
1 bakke cherrytomater
2 bananer
2 poser valnødder

-