Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æggewraps med krydret oksekød, tomat, peberfrugt og chili

Æggewraps med krydret oksekød, tomat, peberfrugt og chili

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 orange snackpeber (i strimler)
  • 1 othello-bøftomat (i tern)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 4 æg
  • 1 bundt bladbeder (blade skåret groft, stilke skåret fint)
  • 1 rødløg (i slanke både)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • olivenolie

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Anret peberfrugt, tomat og chili på et fad til servering.

2. Kom æggene og bladbedebladene i en blender sammen med 1 tsk. salt og et drys peber. Blend det til en ensartet grøn masse.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og hæld ¼ af æggemassen på. Steg wrappen i 2-3 min. på hver side, og gentag med resten af æggemassen, til du har 4 æggewraps.

4. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg rødløget og bladbedestilkene i 2-3 min. Tilsæt kødet, og steg i yderligere 3-4 min., til det er gennemstegt. Smag til med salt og marrakech-krydderi.

Servering
Fyld de lune æggewraps med krydret oksekød, tomat, peberfrugt og chiliringe.

-